Oversigt

Kontanthjælp – sådan fungerer det

kontanthjælp

Danmark er et af de lande i verden med det mest omfattende velfærdssystem og sociale sikkerhedsnet. Et af de mest centrale og fundamentale elementer i dette system er kontanthjælp. Men hvad er egentlig kontanthjælp, hvem er berettiget til kontanthjælp, og hvad lyder satserne på? For svar på disse spørgsmål og mere i denne korte oversigt.


Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er en statslig økonomisk understøttelse, som kan gives til borgere, der ikke ellers er i stand til at forsørge sig selv eller deres nærmeste familie. Kontanthjælp har eksisteret i Danmark i flere årtier under forskellige navne og med varierende krav og rettigheder. Tidligere hed kontanthjælp bistandshjælp, og blev indført i Danmark som led i Bistandsloven fra 1976. I dag er kontanthjælp som udgangspunkt en universel rettighed, som alle borgere i Danmark kan få, hvis de ellers opfylder nogle forudbestemte kriterier, der er defineret i den danske lovgivning. 


Hvem kan få kontanthjælp?

Som udgangspunkt kan alle danskere over 18 år modtage en form for kontanthjælp, hvis de opfylder kriterierne hertil. Dog blev der i 2013 indgået en bred politisk aftale i folketinget om at indføre en kontanthjælpsreform. Denne reform betød blandt andet, at der i dag findes andre krav og initiativer forbundet med at modtage finansiel hjælp fra det offentlige. Blandt andet blev kontanthjælpen erstattet af uddannelseshjælp for personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelseshjælp har en grundydelse som er på niveau med statens uddannelsesstøtte (SU - som gives til studerende, der går på godkendte ungdoms- og videregående uddannelser). 

For at få det, der betegnes som kontanthjælp i dag, skal du opfylde følgende krav: 

  • Du er over 30 år
  • Du har været udsat for en begivenhed, der har medført, at du ikke længere kan forsørge dig selv eller din nærmeste familie (typisk sygdom eller mistet beskæftigelse)
  • Du kan ikke forsørges af andre 
  • Du kan ikke dække din nødvendige forsørgelse gennem andre ydelser (eksempelvis pension, dagpenge eller opsparing)

Hvis du er under 30 år, men opfylder de øvrige kriterier – og har du desuden en erhvervskompetencegiven uddannelse – kan du få kontanthjælp på ungesats. Har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse kan du som nævnt modtage uddannelseshjælp. 


Hvor meget får man i kontanthjælp? 

Der findes flere forskellige satser for kontanthjælp og uddannelseshjælp i Danmark i dag. Din specifikke kontanthjælp sats vil afhænge af forskellige aspekter, heriblandt typen af kontanthjælp og hvorvidt du har forsørgerpligt. Derudover vil du i nogle tilfælde have ret til nogle tillæg, som i praksis kan øge din kontanthjælp fra det offentlige. 

Satserne for kontanthjælp ændres lidt hvert år, og de følger som udgangspunkt inflationen. Du kan altid se de pågældende satser for indeværende år på beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Følgende eksempler på satser er alle for år 2020:

  • Får du almindelig kontanthjælp (fyldt 30 og opfylder de øvrige krav), kan du modtage 11.554 kr. per måned. Har du forsørgerpligt, kan du modtage 15.355 kr. per måned.
  • Kontanthjælp på ungesats er lavere end almindelig kontanthjælp. Desuden skelnes der mellem, hvorvidt du er udeboende eller hjemmeboende. Som hjemmeboende er din sats væsentligt lavere, end hvis du er udeboende. Er du hjemmeboende, er satsen her 3.594 kr. per måned. Er du udeboende lyder satsen på 7.448 kr. per måned.
  • På uddannelseshjælp er satsen igen lavere end på almindelig kontanthjælp, og der skelnes atter mellem, om du er hjemme- eller udeboende. Hvis du er 25-29 år og udeboende, vil du kunne få 6.331 kr. per måned, mens du som 25-29-årig og hjemmeboende kan få 2.728 kr. per måned (2020 satser).

Er du for eksempel psykisk syg eller er du gravid vil du kunne modtage tillæg til din kontanthjælp, som effektivt øger satsen.  

Når du modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp vil der stilles krav til dit forsøg på at komme tilbage til ordinær beskæftigelse (job eller uddannelse). Hvis du ikke opfylder de krav, som fastsættes i samarbejde med din kommune, kan du blive trukket i kontanthjælp med tilbagevirkende kraft. 


Vær opmærksom på disse ting, hvis du søger kontanthjælp 

Hvis du søger kontanthjælp, skal du være opmærksom på nogle aspekter, som kan påvirke din ret til kontanthjælp, og hvad du får udbetalt hver måned. Dette drejer sig særligt om værdier, du ejer, og den nye lov om kontanthjælpsloftet. 


Indehavende værdier 

Det er vigtigt at huske på, at du kan få afslag i din ansøgning om kontanthjælp, hvis det anslås, at du har en formue, som kan forsørge dig. Begrebet formue dækker i denne situation både over kontanter og værdier, som nemt kan omsættes til kontanter (for eksempel en bil eller en båd). Formuer betegnes som kontanter eller værdier, der overstiger 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for samlevende. Dog ser kommunen bort fra formuer, som er nødvendige for at opretholde din/jeres boligstandard eller passe eventuelt arbejde eller uddannelse. 


Kontanthjælpsloft

I 2016 blev der i Danmark indført en regel om et kontanthjælpsloft, som er en øvre grænse for, hvor meget du kan modtage af det offentlige på tværs af en række særlige ydelser. Konkret er det en grænse for, hvor meget du månedligt må modtage af: 

• Kontanthjælp (eller uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse)

Boligstøtte

• Særlig støtte (gives typisk til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde)

Kontanthjælpsloftet fastsættes individuelt og vil afhænge af, hvorvidt om du er forsørger, enlig eller gift/samlevende. Overstiger du kontanthjælpsloftet, vil din boligstøtte og/eller særlige støtte blive reduceret. Din kontanthjælp (eller tilsvarende) vil forblive den samme. 


Hvordan søges kontanthjælp? 

Hvis du opfylder alle lovgivningsfastsatte krav, kan du søge kontanthjælp. Dette gøres på jobcentret hos den kommune, du bor i. Du skal møde fysisk op på dit jobcenter for at søge kontanthjælp. 

Når du søger kontanthjælp skal du opgive forskellige oplysninger om din nuværende situation med fokus på beskæftigelse, uddannelsesniveau og økonomiske forhold. Du vil desuden blive bedt om at indlevere forskellige typer af dokumentation i forbindelse med din ansøgning. Blandt andet kan du blive bedt om at vise opsigelsesbrev fra tidligere arbejdsgiver, brev om udmelding af uddannelse, kontoudtog fra de sidste tre måneder, seneste tre måneders lønsedler, kvitteringer for dine faste udgifter og/eller flere andre ting. 

Ansøgning og dokumentation skal som tommelfingerregel afleveres til din kommune senest fire eller fem dage efter, du har meldt dig ledig i dit jobcenter. Husk at spørge dit pågældende jobcenter om den specifikke tidsperiode for din kommune, når du melder dig ledig.