Inden spredningen af coronavirus i Danmark og de følgende tiltag for at inddæmme den var der forholdsvis rolige tilstande på det danske arbejdsmarked.
Fra januar til februar var antallet af ledige stort set uændret. Der var 103.900 i februar, hvilket er cirka 100 flere end måneden før. Tallet er sæsonkorrigeret.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Siden da har opdateringer fra Beskæftigelsesministeriet givet indikationer på, at det ikke bliver tilfældet, når der skal gøres status for marts.
Indtil videre har mere end 50.000 meldt sig som ledig siden 9. marts. De seneste fem år har der i den periode været mellem 17.000 og 21.000 nye ledige.
Da antallet af folk, der har frameldt sig som ledige, ikke har fulgt med, er ledighedskøen vokset med cirka 33.000 fra 9. marts til og med 29. marts ifølge Beskæftigelsesministeriets tal.
Når man framelder sig som ledig betyder det ikke nødvendigvis, at man har fået et job. Det er tilfældet for cirka 37 procent af de frameldte.
Derudover er der tale om personer, der eksempelvis er blevet syge, gået på barsel eller er påbegyndt en uddannelse.
Fordi der er sket så meget siden februar, forklarer cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted, at tallene fra februar bedst kan beskrives som "stilhed før stormen".
- Med det mønster, vi har set i de daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, er det ikke utænkeligt, at arbejdsløsheden vil komme op på 160.000 arbejdsløse - ligesom under finanskrisen, skriver han i en analyse.
- Jo mere arbejdsløsheden vokser, jo mere groggy vil dansk økonomi blive, og jo vanskeligere bliver det at komme på benene igen.
Ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, kunne det sagtens være gået meget værre.
- Det er unægteligt voldsomt, men det kunne være gået helt galt, hvis regeringen og Folketinget ikke havde gennemført en række hjælpepakker, herunder særligt muligheden for delvis lønkompensation, skriver han i en analyse af ledigheden.
Kilde: /ritzau/
