Danmark sender 125 millioner ulandskroner til korruptionsramt organisation – som Udenrigsministeriet har fuld tiltro til

Fra Udenrigsministeriets side har man ingen kommentarer til, hvorfor man stoler på en organisation, der de seneste år har været ramt af markante korruptions- og skandalesager.

Lars Bjørknæs,

03. marts 2021

- Jeg håber, Danmark dermed kan være med til at forbedre situationen for de mange udsatte i Yemen, ikke mindst børnene.

Sådan lød det tidligere på ugen i en pressemeddelelse udsendt af Udenrigsministeriet på vegne af udviklignsminister Flemming Møller Mortensen i forbindelse med, at Danmark igen sendte et bidrag til Yemen. Bidraget på 125 millioner kroner betyder at de danske skatteydere indenfor de 5 seneste år, i alt har sendt 890 millioner kroner til det krigshærgede land.

Ifølge Udenrigsministeriet er det store danske bidrag nødvendigt, for at undgå en egentlig sultkatastrofe i Yemen. En potentiel katastrofe, som ifølge Flemming Møller Mortensen er stærkt overset.

Det danske bidrag udgør lidt over 1 procent af, hvad det tidligere på ugen blev offentliggjort, at FN havde indsamlet blandt en række donorlande. Det skyldtes at verdenssamfundet den kommende tid, vil bruge omkring 10.5 milliarder kroner på at støtte Yemen.


Kritiske spørgsmål mødt af tavshed fra Udenrigsministeriet

Fra dansk side går en afgørende del af hjælpen ifølge Udenrigsministeriets pressevagt igennem UNICEF, der er en del af FNs arbejde med fokus på blandt andet børn. Men der er samtidig tale om en organisation, der de seneste år har været ramt af en række skandaler.

Det drejer sig blandt andet om UNICEFs afdeling i Grækenland, hvor dommerundersøgelser forsøger at klarlægge, hvad der skete med midler, der i 2018 skulle være gået til flygtninge og immigranter i Middelhavslande. En skandale der kom i forlængelse af, at UNICEF også indenfor de seneste år har haft store problemer, når det har handlet om at undgå sexuelle overgreb begået af ansatte mod flygtninge – ligesom ledende medarbejdere efterfølgende forsøget at dække over overgrebene.

På 180grader.dk har vi spurgt Udenrigsministeriet, hvordan man kan have tiltro til en organisation, der har åbenlyse problemer med eksempelvis håndteringen af bidrag. Vi har dog ikke fået andre tilbagemeldinger end en generel i forhold til, at ministeriet har fuld tillid til UNICEF.