Alle partier i Folketinget - undtaget Socialdemokratiet - er enige om, hvordan regeringens håndtering af minksagen nu skal kulegraves.
Det skal ske i en såkaldt granskningskommission, som er en ny type undersøgelse.
Der bliver nedsat et helt granskningsudvalg i Folketinget med repræsentant af hvert af Folketingets partier. Udvalget kan med opbakning fra 60 Folketingsmedlemmer indstille til undersøgelse af en kritisk sag. Derefter skal undersøgelsesformen godkendes af et folketingsflertal. Udvalgets undersøgelsesformer er:
- En uvildig advokatundersøgelse, som fremover kan bestilles af udvalget og Folketinget modsat i dag, hvor regeringen bestiller undersøgelsen.
- En undersøgelseskommission.
- En faglig ekspertredegørelse.
- Nedsættelse af en hurtigt arbejdende Granskningskommission.
Netop en hurtigt arbejdende granskningskommission er hvad partierne er enige om at granske regeringens handling i minksagen med. Den store forskel bliver, at kommissoriet for granskningskommissionen forankres i Folketinget, og at arbejdet skal være afsluttet inden for 12 måneder.
Det er altså ikke som normalt i en undersøgelseskommission forankret i Justitsministeriet, hvor en kommissions arbejde i nogle tilfælde kan vare i flere år.
Inden jul skal der laves et kommissorium for granskningskommissionen. Det oplyser Jens Rohde (R), der er formand for det underudvalg, hvor en undersøgelsesform er blevet diskuteret.
- Granskningskommissionen er et nyt instrument, som bygger på de samme principper om retssikkerhed for dem, der skal afhøres.
- Den bygger på et princip om effektivitet. Det vil sige, at den arbejder hurtigere end den almindelige undersøgelseskommission, siger Rohde.
Hvis det lykkes at færdiggøre kommissoriet inden jul, vil granskningskommissionen skulle aflevere sin konklusion i løbet af 2021.
Minksagen handler om, at regeringen 4. november meldte ud, at alle Danmarks mink - 15-17 millioner - skulle aflives, fordi coronavirus var muteret blandt mink og havde spredt sig til mennesker. Mutationen kan bringe coronavaccine i fare, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.
Få dage senere kom det frem, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at aflive mink i Danmark, hvis ikke de er syge eller i et sygdomsområde. Mink uden for de såkaldte sikkerhedszoner kunne regeringen med andre ord ikke kræve aflivet. Det stod hurtigt klart, at regeringen havde begået et brud på grundloven. Regeringen fortsatte imidlertid aflivningen af mink og Mogens Jensen forsøgte febrilsk at bortforklare hvad han vidste hvornår.
Sagen har ført til, at Mogens Jensen (S) gik af som fødevareminister. Også statsminister Mette Frederiksen (S) samt en række andre ministre har været under heftig beskydning i forbindelse med sagen.
Kilde: /ritzau/
