Igennem hele coronakrisen, har 1.000 været et nøgletal. For det har været antallet af indlagte, man fra myndighedernes side for alt i verden ville undgå at nå over. Det ud fra en betragtning om, at skete det, ville sygehusvæsenet løbe ind i meget store problemer – og risikere helt at bryde sammen.
En tilgang der blandt andet har mødt kritik fra erhvervsmanden Lars Seier Christensen, der i et meget delt Facebook-opslag undrede sig over, at der tilsyneladende ikke skulle mere til, før et så stort sundhedsvæsen som det danske, risikerede et sammenbrud.
Men spørger man en af Danmarks førende eksperter indenfor området, Thomas Benfield, er det faktisk ikke så mærkeligt. Til 180grader.dk udtaler overlægen ved Hvidovre Hospital og professoren ved Københavns Universitet med speciale i infektionsmedicin, at forklaringen skal findes i måden, som sundhedsvæsenet er indrettet på :
- Vores sundhedsvæsen er indrettet til at være så effektivt og omkostningsbevidst som muligt, så der er som sådan ikke noget overskud at tage af. Derfor skal eksempelvis de sygeplejesker der skal bruges til at passe coronapatienter findes internt, hvilket er problemet i forhold til belastningen af sygehusvæsenet, når coronapatienterne skal behandles. Det er ikke så meget, at vi ikke kan håndtere den mængde patienter, der skal behandles. Vi kan så bare ikke samtidig håndtere alle de andre patienter, der også er plejekrævende.
Overlæge : Nødfunktioner skal holdes åbne også under coronaen
Ifølge Thomas Benfield skal den øvre grænse ses i sammenhæng med, at man er nødt til at holde traditionelle akutfunktioner åbne :
- Vi er nødt til at have alle akutfunktioner som eksempelvis blodpropper åbne, men vi skal lukke alle de ting ned, det er muligt at udskyde. Kommer man over 1.000 indlæggelser af coronapatienter, bliver vi også nødt til at regulere i forhold til de akutte funktioner. Kommer der et tryk på over eksempelvis 1.000 indlagte coronapatienter, vil det betyde at akutte patienter må vente med at få den behandling, de har behov for. For patienter der kommer ind med blodpropper, kan selv en halv times ventetid være for meget.
Fra Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus (OUH) lyder meldingen, at 1.000 coronaindlæggelser er afgørende i forhold til, hvor mange sengepladser sygehusene reelt råder over :
- OUH er lidt over 1.000 sengepladser. Så hvis der indlægges omkring 1000 med covid i Danmark, vil det cirka svare til alle sengepladserne på OUH, hvor vi har omkring 10.000 ansatte. Så der skal oprettes næsten ligeså mange covid-senge i Danmark, som der findes på et stort universitetshospital som OUH.
Overfor netavisen 180grader.dk oplyser OUH samtidig, at coronapatienter typisk er mere plejekrævende, end hvad der kendes fra andre patientgrupper. Således opererer man på det fynske hospital med en normering på omkring 1,5 plejepersonale per indlagt per døgn, mens tallet for coronapatienter typisk ligger på omkring 2,0 medarbejdere.
