Elpriserne eksploderer: Sådan sænker du strømforbruget

We Digitize,

18. februar 2022

Sponsoreret indhold:

En af de tilbagevendende faste udgifter i dit budget er udgiften til strøm. Som elmarkedet ser ud lige nu, er prisen på strøm desværre steget markant, og måske har du allerede mærket det på dine egen elregning. Der er derfor al mulig grund til at begynde at fokusere på dit elforbrug og spare på strømmen, så du kan få bragt din elregning ned. Læs med her og bliv inspireret til at sænke dit elforbrug.

I vores moderne tid kan vi ikke undvære strøm. Vi bruger hver dag strøm til vores vaskemaskiner og køleskabe, vores fjernsyn og lamper samt ikke mindst til at oplade vores computere og mobiltelefoner. Det ville være utænkeligt for os at kunne eksistere uden adgangen til el, og vi tager det alle som en selvfølge, at der hver måned skal betales en elregning.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre noget ved dit elforbrug og dermed din elregning. Ved at stille skarpt på dit daglige forbrug af strøm kan du få et billede af dit samlede forbrug, og derved har du mulighed for at sætte ind de steder, hvor strømforbruget er højest – eller måske de steder, hvor du bedst føler, at du kan mindske dit forbrug.

Der er masser af inspiration at finde om strømbesparelser i denne artikel fra Brunata om strømforbrug.

Fem hurtige råd til at spare strømmen

Har du lyst til at komme i gang med ”projekt spar på strømmen” allerede i dag, så følger her en række gode spareråd. De er alle lette at gå til, så du kan hurtigt og nemt komme i gang med dine strømbesparelser:

  1. Sluk altid lyset, når du forlader et rum. Det er spild af energi at lade lyset brænde i rum, hvor du ikke opholder dig.

  2. Hvis du ikke allerede har udskiftet de gamle elsparepærer med LED-pærer, så er det en god ide at få det gjort nu.

  3. Du bør altid fylde vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, før du kører en vask. Når du vasker, kan du vælge et eco-program eller at vaske ved en lidt lavere temperatur.

  4. Et andet godt råd er at vaske om natten, da elprisen er lavere om natten end om dagen.

  5. Hvis du ofte bruger tørretumbler, så vælg i stedet at hænge vasketøjet på tørrestativet. Du kan faktisk spare helt op til seks kroner per gang, at du vælger at benytte tørrestativet frem for tørretumbleren.