Regeringen har haft drøftelser med alle ni oppositionspartier om regeringsgrundlagets mål om at nå NATOs 2 procent-målsætning i 2030, og drøftelserne viser, at der der er bred opbakning til at fremrykke målsætningen fra 2033 til 2030.
Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med at lave et nyt forsvarsforlig sammen med de partier, der deler den fælles ambition om et styrket forsvar, som lever op til NATOs målsætning i 2030.
Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
På baggrund af drøftelserne vil fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen fortsætte arbejdet med at forberede et nyt forsvarsforlig sammen med de partier i Folketinget, der deler ambitionen om at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed ved at løfte Danmarks forsvarsudgifter til 2 procent af BNP (Bruttonationalprodukt) i 2030.
Forsvarsministeren forventer at kunne fremlægge et udspil til forhandlinger hen på foråret.
”Jeg kan høre på vores samtaler, at der er bred opbakning i Folketinget til både at indfri NATOs 2 pct. målsætning og til at fremrykke den fra 2033 til 2030, som regeringen lægger op til. Det er et godt udgangspunkt for et nyt forsvarsforlig, hvor vi styrker det danske forsvar markant. Jeg kan samtidig forstå, at Enhedslisten og Alternativet ikke deler denne fælles ambition med de andre partier," siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
De famøse 2 procent
I 2014 indgik NATOs medlemslande den såkaldte Wales-aftale, som forpligtede landene til at bruge mindst 2 procent af deres BNP på forsvaret.
I 2014 brugte Danmark ifølge Altinget 1,15 procent af BNP på forsvaret, og i 2021 var det tal øget til 1,41 procent.
Luxembourg bruger klart mindst på forsvaret med 0,38 procent i 2014 og 0,57 procent i 2021.
I den anden ende af skalaen finder vi Grækenland, som i 2014 brugte 2,22 procent af BNP på forsvaret, og i 2021 var det tal voldsomt opjusteret til 3,82 procent.
USA, som ofte har været efter andre medlemmer af NATO for ikke at prioritere forsvaret højt nok, brugte i 2021 3,52 procent af BNP på forsvaret.