Oktober sætter dyster varmerekord på globalt plan

Vicedirektør i EU's klimatjeneste forventer, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde.
I begyndelsen af måneden udkom Copernicus med en analyse, der viste, at 86 dage af alle dage i 2023 per 2. oktober har været mindst 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau. (Arkivfoto).
I begyndelsen af måneden udkom Copernicus med en analyse, der viste, at 86 dage af alle dage i 2023 per 2. oktober har været mindst 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau. (Arkivfoto).

Ritzau Ritzau,

08/11/2023

Den danske oktober måned har været en blandet oplevelse med blæst, sol, skyer, skyfrit, regn og stormflod. På verdensplan har måneden dog passeret en helt anden milepæl.

Oktober 2023 har globalt set været den varmeste oktober, der er blevet målt. Det skriver EU's klimatjeneste, Copernicus, i en pressemeddelelse.

Med en gennemsnitstemperatur på 15,3 grader for hele måneden over hele verden, har temperaturen været 0,85 grader varmere end gennemsnittet for måneden fra 1991 til 2020 og 0,4 grader varmere end den tidligere rekord. Det var i oktober 2019.

- Oktober 2023 har set usædvanlige temperaturafvigelser, lyder det fra Samantha Burgess, der er vicedirektør hos Copernicus, i meddelelsen.

- Vi kan næsten med sikkerhed sige, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde, siger hun og tilføjer, at det haster med en ambitiøs klimaindsats.

Fra januar til oktober har den globale temperatur været 1,43 grader over det førindustrielle niveau, som dækker fra 1850 til 1900. Det bruges til at sammenligne nutidens klima med klimaet før industrialiseringens begyndelse.

For Europa alene har oktober været den fjerdevarmeste måned, der er målt, skriver Copernicus.

I begyndelsen af måneden udkom Copernicus med en analyse, der viste, at 86 dage af alle dage i 2023 per 2. oktober har været mindst 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau.

Det er højere end den hidtidige rekord fra 2016 - og året er langtfra slut endnu.

Analysen kommer efter en september med rekordtemperaturer og en sommer med en række ekstreme vejrfænomener på tværs af hele kloden.

Da verdens politiske ledere mødtes i Paris i december 2015, indgik de en aftale om at holde de globale temperaturstigninger "godt under" 2 grader, og at gøre alt for at holde dem under 1,5 grader.

Grænseværdierne skal ses i relation til temperaturerne i perioden mellem 1850 og 1900 før den industrielle relation, hvorefter brugen af fossile brændsler eksploderede.

Det er ikke et brud på Parisaftalen, hvis en enkelt dag eller en uge er over målet på 1,5 grader. Det måles derimod efter et gennemsnit over 20 til 30 år.

Det betyder, at jo flere dage med temperaturstigninger på over 1,5 grader, jo tættere er verden på at bryde det, der blev lovet.

Kilde: /ritzau/