En snak med en venstreorienteret bekendt endte med, at vennen blev omvendt til at gå ind for topskattelettelser. Og hvordan kunne det så lige lade sig gøre? Det fortæller vores nye blogger Martin K. Madsen i et blogindlæg på 180Grader.
Forleden førte jeg en samtale med en bekendt, der politisk befinder sig på den danske venstrefløj. Den pågældende har et manuelt job i industrien og er i den forbindelse medlem af fagbevægelsen, som vedkommende også har et vist sympatiforhold til. Dette indebærer blandt andet, at vedkommende grundlæggende er meget forarget over, at nogle mennesker har en højere indkomst end andre. Vedkommende betragter sig selv som ægte solidarisk, og er oprigtigt talt også meget hårdtarbejdende.
Næsten som vanligt blev samtalen da også drejet om på politik og politiske spørgsmål. Anledningen var den, at min samtalepartner var utilfreds med, at hans chef havde bedt ham om at arbejde over - ganske vist fik han da et tillæg for at arbejde over, men det manglede jo også bare, mente han. Han gjorde det dog, ikke desto mindre.
Her skal jeg erkende, at jeg blev ret nysgerrig.
Hvordan kan en mand, der mener, at mennesker skal have en mere lige indkomst, være fortaler for overtidstillæg, der skaber ulighed mellem de, der arbejder mere og de, der arbejder mindre?
Et overtidstillæg gives jo netop til dem, der har indvilget i at arbejde over, mens de, der ikke arbejder over, ikke får del i det. Ergo skabes ulighed. Det er selve opskriften på ulighed! Hvordan kunne han dog bifalde det?
Som et sidste indirekte spørgsmål til ham nøjedes jeg med at konkludere, at det glædede mig, at han nu efterhånden måtte være imod topskatten, der jo ret beset kan betragtes som en negativ overtidsbetaling. Den pointe kunne han godt følge, men sådan havde han egentlig aldrig tænkt over det før.
Men det kom han til nu. Og disse snakke skal vi liberale blive meget bedre til at tage, for når alt kommer til alt, så ved de fleste godt, hvordan retfærdighed blandt jævne mennesker ser ud!
For ulighed er netop i sin essens retfærdighed, hvis man lige bruger energien til at tænke efter engang.
