Ifølge Small Great Nation, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og tidligere direktør i SFI og formand for en række kommissioner Jørgen Søndergaard, er svaret ja.
De foreslår, at Danmark når målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 gennem stærkt forhøjede CO2-afgifter.
Alle udledninger af drivhusgasser fra dansk territorium pålægges en afgift pr. ton CO2-ækvivalenter. Afgiften skal forhøjes fra de nuværende 170 kr. pr. ton til 1.250 kr. i 2030. Til gengæld nedsættes de nuværende energiafgifter.
Forslaget om gradvist stigende CO2-afgifter har efter offentliggørelsen i Berlingske Tidende givet anledning til debat om, hvordan de klimapolitiske målsætninger opnås bedst og billigst.
De største klimasyndere slipper billigt
Problemet er, at de allermest CO2-udledende virksomheder i Danmark undtages i væsentligt omfang fra at betale de kommende danske klima-afgifter.
Selvom netop de virksomheder alene står for over halvdelen af det samlede CO2-udslip i den danske industri.
Frem til 2030 får 42 af de største udledere af CO2 i dansk industri tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie.
Virksomheder i kvotesektorerne og landbruget får fradrag på 80 pct.
Virksomheder, der i dag er berettiget til gratis tildeling af CO2-kvoter, samt virksomheder udenfor kvotesystemet med produktionsprocesser på Skatteministeriets procesliste tildeles efter forslaget fra Small Great Nation et bundfradrag på 80 pct. af deres historiske udledning.
Landbruget får et tilsvarende fradrag på 80 procent. Landbrugets udledning beregnes ud fra et samlet klimaregnskab for den enkelte bedrift.
Stigende benzinpriser for forbrugerne
På transportområdet hæves CO2-afgiften på benzin og diesel til samme niveau som standardsatsen på andre områder. Det vil indebære en afgiftsstigning på henholdsvis 2 og 2,2 kr. pr. liter.
For elproduktionen pålægges elproducenterne CO2-afgiften. Elforbrugerne, dvs. husholdninger såvel som virksomheder, pålægges en afgift svarende til den skønnede udledning af drivhusgasser fra importeret el.
Kvotesystemet i EU
EU's system for handel med emissionskvoter (The EU Emissions Trading System - EU ETS) er en hjørnesten i EU's klimapolitik og et nøgleinstrument til at nå målet om at reducere drivhusgasudledninger på en omkostningseffektiv måde.
Kvotehandelssystemet blev indført i 2005 og systemet har været i modvind på grund af et overskud af kvoter på markedet, der har sænket prisen pr. tons CO2 og dermed i incitamentet til at investere i grønne løsninger. En række reformer har forsøgt at rette op på dette, og prisen på kvoter er på det seneste steget til over 20 € pr. ton og dermed tæt på den danske CO2-afgift på 170 kr. pr. ton.
Auktioner er den generelle metode til tildeling af emissionskvoter til virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet.
Tildeling af gratis kvoter
For at imødegå lækage (at virksomheder flytter ud af landet eller udkonkurreres af virksomheder i andre lande) får kvoteomfattede virksomheder tildelt gratis emissionskvoter.
De gratis kvoter tildeles veldefinerede industrisektorer, hvor der er en betydelig risiko for kulstoflækage, indtil tilsvarende klimapolitiske foranstaltninger er iværksat af andre lande. Lækage ville kunne føre til en stigning i de samlede globale emissioner, og dermed underminere effektiviteten af EU's klimapolitik. Det kunne også føre til at produktionen i energiintensive virksomheder i EU ville blive reduceret på grund af tab af markedsandele.
EU ETS-direktiv fastlægger reglerne for systemet med gratis tildeling for perioden 2021-2030 og i et anneks til beslutningen er listet de sektorer, vor risikoen for lækager er størst og som derfor tildeles gratis kvoter i perioden 2021 til 2030.
42 danske virksomheder, der modtager gratis kvoter, vil få et fradrag på 80 pct.
Systemet indebærer, at i Danmark er der 42 virksomheder, der er opført på den såkaldte Carbon Leakage Liste, som modtager gratis kvoter og som ikke frem til 2030 skal betale CO2-afgifter for hovedparten af deres produktion.
CO2-afgifter på 170 kr. pr. tons CO2 indbragte i 2018 fra danske virksomheder 3,6 milliarder kroner.
Afgiften betales som hovedregel af alle virksomheder gennem deres forbrug af olie, kul og andre brændsler, alt efter hvor meget CO2 de udleder.
Afgifterne er designet til at gøre det dyrere for virksomheder at udlede CO2, og billigere for virksomheder der skærer ned på deres CO2-udledninger.
Af de ti største CO2-udledere i dansk industri er otte virksomheder ifølge DR optaget på EU’s Carbon Leakage List og dermed undtaget fra CO2-afgifter for størstedelen af deres produktion.
De 10 største CO2-udledere opgjort efter udledningen i 2018 i dansk industri:
- Aalborg Portland: 2.190.706 tons CO2
- Nordic Sugar: 157.417 tons CO2
- Arla: 151.451 tons CO2
- Saint Gobain (Isover og Leca): 112.464 tons CO2
- Rockwool: 97.005 tons CO2
- NLMK DanSteel: 79.972 tons CO2
- CP Kelko: 73.876 tons CO2
- AarhusKarlshamn: 56.579 tons CO2
- Triplenine fish: 52.674 tons CO2
- Ardagh Holmegaard: 52.511 tons CO2
Alle virksomhederne bortset fra CP Kelko og Triplenine fish er undtaget for at betale CO2-afgiften på 170 kr. pr. tons CO2.
Undtages i væsentligt omfang fra fremtidige klimaafgifter
Efter forslaget fra Small Great Nation vil de pågældende 42 virksomheder opnå et fradrag på 80 pct. i beregningsgrundlaget for de nye og stærkt forhøjede CO2-afgifter.
Det er interessant at se virksomheder som Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux på listen over virksomheder der fritages for at betale CO2-afgift. Det er virksomheder, der har stiftet lobbyorganisationen ”Synergi”, der med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som officiel og betalt lobbyist, argumenterer for at vi kan spare op til 160 milliarder med udbygning af grøn energi og energieffektivisering for at nå vores klimamål i 2050.
Man må forstå, at energieffektiviseringsvirksomhederne, der selv udleder massive mængder af CO2, mener, at energieffektivisering er en god forretning, der på afgørende vis kan bidrage til, at vi på en overkommelig måde kan leve op til selv de mest ambitiøse klimamål.
Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.
