I 2019 er ”krænkelsesparathed” blevet et buzzword flittigt anvendt af højrefløjen. De fleste har den opfattelse, at det udelukkende er venstrefløjen der er ”krænkelsesparat”, og at de gode borgerlige slet ikke er så svære at have med at gøre. Men højrefløjen er lige så god til at føle sig krænket, og fører identitetspolitik lige så flittigt som venstrefløjen.
Alene i år har der været adskillige sager hvor højrefløjen har set sig nødt til at markere sig på identitetspolitikken. Et eksempel kunne være i sommers, hvor det blev kendt, at Agent 007 i den nye James Bond-film skal spilles af en sort kvinde. Den nyhed ramte hårdt hos de borgerlige, og formanden for Konservativ Ungdom, Anders Storgaard skrev ”Lige som mange andre har jeg intet imod kvindelige eller minoritetskarakterer som hovedroller, men jeg har noget imod, når de bliver presset ned i halsen på mig”.
Det kunne også være, da det blev foreslået at købe kønsneutrale trafiklys i Københavns Kommune, eller da det kom frem, at en CBS-professor en gang for to år siden havde frabedt at synge en sang fra Højskolesangbogen, og hele Debat-Danmark gik amok. Det nyeste skud på stammen af krænkede borgerlige er dog Peter Skaarup, som ikke bryder sig om, at det hedder en ”vintermedister” og ikke en ”julemedister”. Man må forstå på Peter Skaarup, at det er blevet for meget med alle de hensyn, som vi skal tage.
Fælles for alle de gange, hvor en borgerlig har følt sig krænket er, at nogen i første omgang har foreslået noget nyt, eller et brud med traditionerne. Der skal ikke foreslås meget forandring, før de borgerlige råber vagt i gevær, og straks går til modangreb på en hver, der ikke kan indordne sig.
På nogle amerikanske universiteter har man indført hvad de kalder for ”safe-spaces”. Det er områder, hvor man kan være fri for kritik, og ikke bliver provokeret. Det får mig til at tænke på, om Peter Skaarup, Anders Storgaard og andre borgerlige har brug for sådan et safe-space? Et sted hvor de kan være sig selv, og hvor verden omkring dem står stille?
De fleste borgerlige vil måske påstå, at de bare kæmper for at bevare den danske kultur, og vores traditioner. Det har jeg forståelse for, men er det ikke bare identitetspolitik klædt i borgerlige og konservative klæder? Venstrefløjen kæmper for minoriteters ret til at udfolde sin egen identitet, mens de borgerlige kæmper for, at man i Danmark kan udfolde sin danske identitet.
Jeg må slutte af med, at der ikke er noget galt i at føle krænket. Det er ganske naturligt, at man bliver provokeret. Man skal bare ikke gå med den fejlagtige opfattelse af, at den kun er venstrefløjen som til tider er krænket. Højrefløjen er også med på moden, det har de borgerlige bare svært ved selv at erkende.
