COVID-19 har for alvor ramt Danmark. Antallet af bekræftede tilfælde af COVID-19 vokser eksponentielt verden over, og antallet bliver fordoblet hver sjette dag. Og det er nu, det går op for os, hvorfor ansvarlig økonomisk politik er en kritisk succesfaktor for et lands velfærd, når kriser som denne rammer.
Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at corona-krisen bliver en dyr affære. Allerede nu er mange tusinder af offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske funktioner i f.eks. sundhedsvæsenet, sendt hjem. Vores statsminister, Mette Frederiksen, opfordrer alle private arbejdsgivere til at sikre, at flest muligt af deres medarbejdere arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie.
Det samme er nu også tilfældet for offentligt ansatte, der ikke har muligheden for at arbejde hjemmefra – men stadig får fuld løn. Det er kun rimeligt, at alle tager en tørn i en sådan kritisk og alvorlig situation, der får fatale konsekvenser for vores økonomi.
Det er derfor vigtigt, at dansk økonomi har musklerne til at modstå sådanne pludselige og uforudsigelige kriser. Så hvordan ser det egentlig ud? Og hvad har påvirket dansk økonomi, så den i dag er stærk?
Først og fremmest er det interessant at undersøge de reformer, der er blevet gennemført i løbet af de sidste 15 år. Det indebærer især aftalen om senere tilbagetrækning i 2011 samt skattereformen i 2012. Overordnet set har reformerne siden 2006 haft en effekt på den strukturelle beskæftigelse svarende til 170.950 personer. Derudover har aktivitetsvirkningen målt på BNP været +7,6 pct. Det er ganske markant.
Som det tydeligt ses, har de reformer, der er gennemført fra og med Velfærdsaftalen, 2006, styrket beskæftigelsen og vækstpotentialet i dansk økonomi markant. Samtidig har de styrket de offentlige finanser, svarende til 3,75 pct. af BNP i 2025. Endvidere er det værd at nævne, at havde Danmark fravalgt ”reformvejen”, ville det i stedet have været nødvendigt at konsolidere de offentlige finanser ved f.eks. højere skat, lavere offentligt forbrug, eller en kombination heraf for at have uændret sunde offentlige finanser i dag og frem mod 2025.
Det bør nu være klart for enhver, at reformer, der fremmer økonomisk vækst og styrker de offentlige finanser, er altafgørende. Men hvordan kan det så være, at reformer er blevet et fyord i den offentlige debat? Det undrer mig i den grad, at partier som Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet gennem sidste valgperiode meldte tydeligt frem, at de ønskede et opgør med den såkaldte “reform-amok”. Men det interessante er her, når man undersøger, hvilke partier, der har stemt for, så har begge partier stemt for langt de fleste af reformerne, der tidligere i kronikken er blevet nævnt. Det gælder blandt andet efterlønsreformen, reformen af kontanthjælpen, sygedagpengereformen mv.
Så på den ene side vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti for deres ansvarlige førte økonomiske politik, men på den anden side undrer det mig, at begge partier siger det modsatte i pressen. Det er ærgerligt, fordi det i sidste ende påvirker danskernes syn på reformer.
Ét andet statement, jeg ikke kan gennemskue, er Enhedslistens syn på den nuværende situation. Fordi de har på ingen måde været et støtteparti til nogle af de nævnte reformer. Det betyder således, at havde Enhedslisten haft 90 mandater siden 2006, ville Danmark stå i et langt ringere udgangspunkt til at udstå krisen. Så Enhedslisten skulle enten konsolidere de offentlige finanser ved f.eks. højere skat, lavere offentligt forbrug eller en kombination. Men så enkelt er det imidlertid ikke. For en højere skatteprocent vil svække Danmarks konkurrenceevne og et lavere offentligt forbrug vil være i kontrast til Enhedslistens politik. Derfor bør Enhedslisten i dag ærgre sig over, at de ikke har været med til at løfte et ansvar og sikre sunde offentlige finanser, der i disse tider gavner Danmark.
Jeg vil som det sidste gerne takke de ansvarlige partier, der har skabt fundamentet for, at Danmark i dag er i stand til at udstå krisen, der – som det ser ud nu – fortsætter på uvis tid. Og det er vigtigt, at dansk økonomi er parat til kriser fremadrettet, fordi de vil med 100 pct. sikkerhed opstå igen. Det ved vi allerede nu fra økonomisk teori.
