Sikandar Siddique fra Alternativet kom ud for nylig med et forslag om, at straffen for besiddelse af narkotika til eget forbrug skal erstattes af tvungen behandlingshjælp. Sikandar argumenterede for, at det ikke skal være en sag for retssystemet, hvis en person tages med stoffer. Derimod, skal det være et spørgsmål om sundhed, da misbrugere ender med at blive fastholdt i en ond cirkel, når det er et juridisk spørgsmål. Center for Rusmiddelforskning har udarbejdet en ny rapport, der viser, at cirka 25.000 15-24-årige har taget kokain inden for den seneste måned, hvilket er en fordobling på fem år. Han siger også, at med et forbud mod stoffer og den hårde linje over for narkotika, så er der flere unge, der ender med at benytte sig af stofferne. Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op om forslaget.
Det har fået den offentlige debat til at blusse op om hvorvidt man bør legalisere eller ej. Især de Konservative og Naser Khader har været stærke modstandere af en legalisering og har malet et skræmmebillede op om, at kokain nu skulle være lovligt til gymnasiefesterne. Naser Khader skriver, at kokainforbruget blandt unge er fordoblet de seneste fem år, og at myndighederne skal gøre livet til et helvede for dem, der vil sælge de unge narkotika samt at styrke samarbejde mellem politi og skoler. Det har fået folk til at bakke ham op og male skræmmescenarier op om, at det bliver lettere for unge at ende ud i misbrug.
Sikandar argumenterer også for, at man skal kigge på udenlandske erfaringer med hensyn til at formindske misbruget og narkorelaterede dødsfald og nævner Portugal som eksempel. Meget tyder på, at Naser Khader og resten af de Konservative fuldstændig har misforstået hensigten med lovliggørelse og afkriminaliseringen af narkotika. Formålet med afkriminaliseringen og legaliseringen er netop at få misbruget ned, og udenlandske erfaringer taler sit klare og tydelige sprog: Det virker. Endda meget mere end den hårde linje, som lande som Danmark fører.
Norges regering med de Konservatives søsterparti Høyre i spidsen, har nedsat et Rusreformudvalg, som i december sidste år anbefalede en rusmiddelreform, hvor de bad den norske regering om at overveje afkriminalisering. Den norske rigsadvokat støtter forslaget, da den nuværende hårde lovgivning ikke har haft den ønskede effekt.
Lad os nu kigge eksempler på lande, som har afkriminaliseret og legaliseret, da det er vigtigt at skelne mellem de to.
Forskellen mellem afkriminalisering og legalisering
Når man afkriminaliserer, så er det i realiteten ikke lovligt at bære på sig. Eksempelvis, kan det være tilladt at have op til et vis antal gram, og bliver man taget med flere end det tilladte, så kan man blive anklaget for ulovlig distribution.
Når man legaliserer det, så er det dermed fuld tilladt at have så mange gram du vil. Når man legaliserer, så er det også tilladt at sælge det, hvis man har tilladelse.
En anden portugisisk vej
Portugal var et europæisk land med kæmpemæssige misbrugsproblemer, og ligesom så mange andre lande valgte de at gribe problemet an på en konservativ måde, nemlig med hårde straffe. Det havde ingen effekt overhovedet. I 1999 var hele 1% af befolkningen afhængig af heroin, og landet havde den største aids- og narkorelaterede dødsrate i EU. I 2001 valgte den daværende regering noget så kontroversielt som at afkriminalisere alle stoffer indenfor en vis grænse. Og hvordan har resultaterne af dette så været?
- I 2001 var det 45% af portugisere mellem 15-65 år som havde taget stoffer eller som fortsatte med at tage det. I 2012: var antallet cirka 27%.
- Antallet af folk med HIV og AIDS blandt folk der tog narko blev mere end halveret.
- Og narkorelaterede dødsfald forsvandt næsten (Fra 0-100 var den på næsten 80 i 2001 og blot nede på 10 i 2011.
- Antallet af cannabis-, kokain- og MDMA-forbrugere er formindsket.
Portugal har gjort det stik modsatte i forhold til mange andre lande, i stedet for at straffe narkomisbrugere har de fokuseret på at hjælpe dem. Hvis en person tages med narkotika med en vis mængde, hvor politiet vurderer, at det er til eget forbrug, så vil de ikke blive stillet for en kommission. Man kan få en mindre bøde eller andre mindre sanktioner såsom fratagelse af kørekortet, og desuden skal det vurderes af tre eksperter, om de er afhængige eller ej, derved kan de anbefale om man skal i behandling eller om sagen bare skal droppes, hvis man bliver taget flere gange.
81% af sager om narkotikabesiddelse ender dog ikke for en kommission. Udfra tal og statistik, så har det været mere effektivt at afkriminalisere det og fokusere på behandling frem for at straffe folk.
Andelen af forbrugere af hash og hårde stoffer er markant højere i Danmark end i Portugal.
America gone green
I 2012 blev Colorado og Washington de to første amerikanske stater til at lovliggøre marihuana produktion, distribution og salg. Altså i modsætning til Portugal, så kan du i USA gå ind i en butik og fuldt lovligt købe marihuana og ryge det. Her er nogle resultater:
- Staterne sparer millioner af dollars på bekæmpelse af hashkriminalitet.
- Washingtons statskasse fik 434 millioner dollars fra cannabisindustrien og skatteindtægter i 2018. Colorado mere end 250 millioner dollars.
- Cannabis legaliseringen har skabt en stor privat industri, som har skabt massiv beskæftigelse.
- Undersøgelser viser antallet af unge der ryger ikke er steget.
- Kriminaliteten er faldet.
Nogle vil argumentere for det faktum, at cannabisindustriens størrelse er noget negativt, da flere og flere vil anvende cannabisprodukter, men erfaringerne fra de to amerikanske stater viser, at det ikke helt rigtigt holder skik. Den mest positive ting ved industriens fremgang, at det tager omsætning fra de mexicanske narkokarteller.
U.S border control beslaglægger mindre narko, da lovlig hash tager en stor del af deres omsætning, og det har betydet mindre vold og mindre organiseret kriminalitet. Derudover, giver det staterne flere skatteindtægter til blandt andet at forbedre infrastrukturen og skolerne. Det har dog den negative konsekvens af, at der sker flere færdselsuheld på grund af folk, der kører under påvirkning, men alt i alt bliver legaliseringen set som en succes, og siden da har yderligere ni amerikanske stater fulgt trop og legaliseret hash.
Flere amerikanske stater og lande har desuden allerede lovliggjort cannabis til medicinsk brug, da en del undersøgelser tyder på, at der kan være mulige sundhedsmæssige fordele med cannabis.
Resultaterne taler sit tydelige sprog
Der er ingen lande, der legaliserer med henblik på at få forbruget til at stige, men i erkendelse af at tidligere strategier ikke har virket, har man forsøgt andre veje. Ved legalisering af hash og afkriminalisering af alle stoffer har erfaringen vist, at samfundet sparer penge og bliver rigere, samt politiet bruger flere ressourcer på at bekæmpe mere alvorlig kriminalitet som menneskehandel og mord.
Det redder liv og øger ikke nødvendigvis forbruget, viser al erfaring fra udlandet. Det er et bedre alternativ frem for at straffe folk der putter et eller andet rusmiddel i deres egen krop, og selv WHO har anbefalet afkriminalisering.
Kritikerne påpeger, at legalisering kan få forbruget af cannabis og andre stoffer til at stige. En undersøgelse viste at, et af det farligste stoffer både for samfundet, omgivelserne og individet var alkohol. Kokain, metadon og heroin var farligere for individet selv end alkohol, men alkohol er stadig mere skadeligt end cannabis, LSD, ecstasy og ketamin, som alle er ulovlige.
Jeg tror, at de fleste af os ved, hvor nemt det var at købe alkohol som rigtig ung. En øl er jo billigere end en vand, og danske unge er jo dem der drikker mest. Hvis argumentet om, at man ikke vil forværre folkesundheden ved en legalisering, så kunne man måske gøre noget med alkohollovgivningen fremfor at kigge på rusmidler, som i visse tilfælde ikke er ligeså harmfulde som alkohol, som vi er storforbrugere af i Danmark.
Danmark bør legalisere cannabis til personligt forbrug samt indføre afkriminalisering af alle stoffer og fokusere på behandling til stofmisbrugerne. Om narkotika er lovligt eller ej, så bruger folk det stadig uagtet lovgivningen, og hvis vi altså gerne vil hjælpe narkomisbrugerne, så skal vi ikke straffe dem. Pengene og ressourcerne som samfundet sparer og får igen via skatteindtægter, kan bruges til at hjælpe de misbrugerne ud af deres misbrug og gøre dem til aktive borgere i samfundet igen.
Derfor er det skuffende, at et parti som de Konservative der bryster sig med at ville tage hånd om de svageste kan være så afvisende overfor et lovforslag, som netop vil hjælpe de svageste. Politiet bliver aflastet og kan løse andre forbrydelser, samt vil det betyde flere penge til velfærd eller skattelettelser.
Hvad venter vi så på?
