Niels Ipsen skriver:
"Først og fremmest er det jo underligt at vi stort set alle sammen lever vældig godt, på trods af at Abel lige har vist at så godt som alle vores penge går til et stort sort hul, der hedder staten - vi burde alle være fattige som kirkerotter, og Finansministeren burde sidde på en bugnende pengekasse, hvis det var så simpelt. Alligevel er statskassen tom og vi fiser rundt i biler alle sammen, bor i gode huse, spiser bøffer, drikker rødvin, tager på sommerferie osv. osv. Der må ligesom være et tilbageløb et eller andet sted. Hvad med at tage en fornuftig debat om det, i stedet for at skyde debattøren ned med hån?"
Ex-finansministre har i en artikelserie i Berlingske Tidende efterspurgt reformer og har bl.a. begrundet manglen på samme med en øjensynlig for lidt udbredt krisebevidsthed blandt borgerne. Vælgerne godtog Schlüter-regeringens besparelser fordi man i 1980'erne var krisebevidste, og de fleste havde afgrundens rand i hukommelsen.
Indtil fornylig viste meningsmålinger da også at et stort flertal blandt borgerne ikke ville røre ved fx efterlønnen, som dog om noget står som skamstøtten over idiotisk politikerlovgivning. Efterlønnen er fortsat den bedste pensionsopsparing på "markedet", og belønner folk for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Den seneste meningsmåling om efterløn antyder dog at folk måske godt kan gå med til at reformere den med baggrund i de udfordringer landet står overfor.
Niels Ipsen besidder heller ingen krisebevidsthed som der fremgår af ovennævnte. Trods verdens højeste skatter og afgifter er vi rige og kører med klatten i privaten - ja faktisk er det kun statskassen der mangler penge. Måske mener han ligefrem at skatterne ikke er høje nok?
Men hr. Ipsen står nok ikke alene med sit synspunkt. Mange mener Danmark er verdens smørhul. At vi er bedre end alle andre lande. Vi griner af amerikanerne som bruger det dobbelte på sundhed selv om ikke alle er omfattet. Vi griner af amerikanerne fordi de kun har 2 eller 3 ugers ferie om året, mens vi i Danmark i snit har hele 6 uger samt et hav af helligdage, barns første sygedag, gode barselsvilkår - og vi har endda råd til at tage på charter- og vinterferier.
Vi griner vel også fortsat lidt over de fremstormende asiater som arbejder over 2000 timer om året men jo alligevel ikke når os til sokkeholderne i velstand og velfærd.
Og vi griner af ultraliberalister der mener skatten dræber velstand. Vi har jo verdens højeste skatter og afgifter - og alligevel er vi blandt de rigeste. De ultraliberale mørkemænd har ikke har forstået at en god og stor offentlig sektor med lige adgang til uddannelse, sundhed og social sikring har styrket velstanden. Enkelte skal godt nok betale meget i skat, men de har fortsat rigeligt til sig selv, og vi skal jo alle have det godt i fællesskabet.
Har vi "ultraliberale mørkemænd" et forklaringsproblem. Har vi taget fejl? Er den nordiske model med højt skattetryk og solide offentlige sektorer en succes vi ikke bare sådan kan afvise. Jovist, de kloge vismænd siger vi har et permanent hul i statskassen på måske 31 mia. kr. Men jo ikke noget en ophævelse af skattestop og -lettelser ikke kan rette op på. Der er allerede lavet en velfærdsreform som fremtidssikrer velfærden fra 2019. Og hvis det ikke havde været for prisboblen på boligmarkedet og VK-regeringens uansvarlige økonomiske politik så var det nok ikke gået så galt.
Vi burde, som hr. Ipsen skriver, være fattige som kirkerotter - men er det ikke. Vi har det faktisk godt - og er oven-i-købet verdens lykkeligste. De ultraliberale mørkemænd kan pakke deres kufferter hvis de skal være så egoistiske, vi vil ikke savne dem. Danmark klarer sig fint uden.
Mørkemændene kan lave nok så mange økonomiske fremskrivninger som viser at Danmark med ekspresfart er på vej ned at verdensranglisten over rige lande. Vi bliver jo ikke fattigere - de fattigere bliver bare rigere, og det manglede da bare. De fattige bliver rigere og vil snart stille samme krav til miljø og ferier som vi gør. De vil købe flere og mere af vores varer og serviceydelser, vi klarer den nok. Og måske bliver de også lykkelige til den tid. En ren win-win situation.
Skatten og afgifterne er høje - skriver hr. Ipsen - men vi har det jo ret godt alligevel. Så hvad er problemet?
Ja, vi har det godt i lille Danmark. Problemet, hr. Ipsen, er, at det er på lånt tid. Og så længe de fleste andre sammenlignelige lande i primært Europa heller ikke kan nosse sig sammen til at reformere deres socialstater så kan det måske give os lidt ekstra lånt tid på første klasse.
Hvorfor er det på lånt tid? Fordi Danmark ikke, trods diverse undersøgelser om det modsatte, er et konkurrencedygtigt land.
For et land som Norge, der pga. olien en del år endnu vil have overskud på statsfinanserne på 400-500 mia. kr. om året, så er det ikke det store problem. De er ved at spare op til når olien er væk.
Den danske olie har også sine fordele; den har givet et pænt udbytte for samfundet - men vigtigere så har den holdt A.P.Møller i dansk havn. Men om 10 år, når olien - og Mærsk McKenney Møller er død og borte, hvad skal så stoppe selskabet i at finde mildere himmelstrøg. Deres største investeringer finder i forvejen sted i udlandet, og aktionærkredsen er også godt pumpet med udenlandske investorer som ikke er "forpligtet" af Danmark.
Du kan mene at det er skide træls at vi ikke bare sådan til evig tid kan køre på frihjul. At det er træls at jerntæppet er faldet og kapitalismen har set dagens lys i Kina og mange andre lande i den 3. Verden som allerede har en veluddannet arbejdskraft, og som kun har ventet på kapitalismens muligheder for at blive rigere.
Du kan mene, at vi ikke behøver afskaffe staten endsige alle skatter for at overleve. For ultraliberale - for mig - er dette dog en naturlig følge af frihedstanken. Staten funderer sig på tvang, og den må alene af den grund forkastes. Uanset om den gør "gode" ting (det er ikke mange i parantes bemærket), så er fundamentet - tvangen - simpelt hen uacceptabelt for civiliserede mennesker - og i hvert fald civiliserede mennesker der kalder sig liberale.
Jeg har selv anvist en ud af mange mulige veje ud af dødvandet som i forhold til egne idealer er et kompromis der vil noget. Du skal bare ikke tro at det kan fortsætte som det gør i dag. At vi ikke hurtigere er faldet af vognen skyldes jo blandt andet også at investorer har kapital bundet op i Danmark, som først skal forrentes. Men løbende gennem mange år har du kunne se en eksport af arbejdspladser til andre lande, selv om det indtil nu faktisk kun har styrket dansk økonomi.
Men tænk lidt frem i tiden, hvor hele verden ligger for dine og alle andres fødder. Hvor landegrænser er en saga blot - da tæller kun konkurrenceevnen. Og den styrkes ikke af verdens højeste skatter og afgifter, verdens højeste transportomkostninger - verdens længste ferieperioder, verdens længste barselsordning eller for den sags skyld verdens dyreste vand, varme og el.
Det er bare surt show du, men vi må ud af hængekøjen. Det var rart mens det varede, men det var på lånt tid. Det ved vi, det har vi vidst længe. Det var en luksus som vi tillod os på nakken af verdens økonomisk undertrykte befolkninger. Nu er vi verdens mest undertrykte befolkning økonomisk set - eller rettere det mindretal af os der betaler gildet.
"Først og fremmest er det jo underligt at vi stort set alle sammen lever vældig godt, på trods af at Abel lige har vist at så godt som alle vores penge går til et stort sort hul, der hedder staten - vi burde alle være fattige som kirkerotter, og Finansministeren burde sidde på en bugnende pengekasse, hvis det var så simpelt. Alligevel er statskassen tom og vi fiser rundt i biler alle sammen, bor i gode huse, spiser bøffer, drikker rødvin, tager på sommerferie osv. osv. Der må ligesom være et tilbageløb et eller andet sted. Hvad med at tage en fornuftig debat om det, i stedet for at skyde debattøren ned med hån?"
Ex-finansministre har i en artikelserie i Berlingske Tidende efterspurgt reformer og har bl.a. begrundet manglen på samme med en øjensynlig for lidt udbredt krisebevidsthed blandt borgerne. Vælgerne godtog Schlüter-regeringens besparelser fordi man i 1980'erne var krisebevidste, og de fleste havde afgrundens rand i hukommelsen.
Indtil fornylig viste meningsmålinger da også at et stort flertal blandt borgerne ikke ville røre ved fx efterlønnen, som dog om noget står som skamstøtten over idiotisk politikerlovgivning. Efterlønnen er fortsat den bedste pensionsopsparing på "markedet", og belønner folk for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Den seneste meningsmåling om efterløn antyder dog at folk måske godt kan gå med til at reformere den med baggrund i de udfordringer landet står overfor.
Niels Ipsen besidder heller ingen krisebevidsthed som der fremgår af ovennævnte. Trods verdens højeste skatter og afgifter er vi rige og kører med klatten i privaten - ja faktisk er det kun statskassen der mangler penge. Måske mener han ligefrem at skatterne ikke er høje nok?
Men hr. Ipsen står nok ikke alene med sit synspunkt. Mange mener Danmark er verdens smørhul. At vi er bedre end alle andre lande. Vi griner af amerikanerne som bruger det dobbelte på sundhed selv om ikke alle er omfattet. Vi griner af amerikanerne fordi de kun har 2 eller 3 ugers ferie om året, mens vi i Danmark i snit har hele 6 uger samt et hav af helligdage, barns første sygedag, gode barselsvilkår - og vi har endda råd til at tage på charter- og vinterferier.
Vi griner vel også fortsat lidt over de fremstormende asiater som arbejder over 2000 timer om året men jo alligevel ikke når os til sokkeholderne i velstand og velfærd.
Og vi griner af ultraliberalister der mener skatten dræber velstand. Vi har jo verdens højeste skatter og afgifter - og alligevel er vi blandt de rigeste. De ultraliberale mørkemænd har ikke har forstået at en god og stor offentlig sektor med lige adgang til uddannelse, sundhed og social sikring har styrket velstanden. Enkelte skal godt nok betale meget i skat, men de har fortsat rigeligt til sig selv, og vi skal jo alle have det godt i fællesskabet.
Har vi "ultraliberale mørkemænd" et forklaringsproblem. Har vi taget fejl? Er den nordiske model med højt skattetryk og solide offentlige sektorer en succes vi ikke bare sådan kan afvise. Jovist, de kloge vismænd siger vi har et permanent hul i statskassen på måske 31 mia. kr. Men jo ikke noget en ophævelse af skattestop og -lettelser ikke kan rette op på. Der er allerede lavet en velfærdsreform som fremtidssikrer velfærden fra 2019. Og hvis det ikke havde været for prisboblen på boligmarkedet og VK-regeringens uansvarlige økonomiske politik så var det nok ikke gået så galt.
Vi burde, som hr. Ipsen skriver, være fattige som kirkerotter - men er det ikke. Vi har det faktisk godt - og er oven-i-købet verdens lykkeligste. De ultraliberale mørkemænd kan pakke deres kufferter hvis de skal være så egoistiske, vi vil ikke savne dem. Danmark klarer sig fint uden.
Mørkemændene kan lave nok så mange økonomiske fremskrivninger som viser at Danmark med ekspresfart er på vej ned at verdensranglisten over rige lande. Vi bliver jo ikke fattigere - de fattigere bliver bare rigere, og det manglede da bare. De fattige bliver rigere og vil snart stille samme krav til miljø og ferier som vi gør. De vil købe flere og mere af vores varer og serviceydelser, vi klarer den nok. Og måske bliver de også lykkelige til den tid. En ren win-win situation.
Skatten og afgifterne er høje - skriver hr. Ipsen - men vi har det jo ret godt alligevel. Så hvad er problemet?
Ja, vi har det godt i lille Danmark. Problemet, hr. Ipsen, er, at det er på lånt tid. Og så længe de fleste andre sammenlignelige lande i primært Europa heller ikke kan nosse sig sammen til at reformere deres socialstater så kan det måske give os lidt ekstra lånt tid på første klasse.
Hvorfor er det på lånt tid? Fordi Danmark ikke, trods diverse undersøgelser om det modsatte, er et konkurrencedygtigt land.
For et land som Norge, der pga. olien en del år endnu vil have overskud på statsfinanserne på 400-500 mia. kr. om året, så er det ikke det store problem. De er ved at spare op til når olien er væk.
Den danske olie har også sine fordele; den har givet et pænt udbytte for samfundet - men vigtigere så har den holdt A.P.Møller i dansk havn. Men om 10 år, når olien - og Mærsk McKenney Møller er død og borte, hvad skal så stoppe selskabet i at finde mildere himmelstrøg. Deres største investeringer finder i forvejen sted i udlandet, og aktionærkredsen er også godt pumpet med udenlandske investorer som ikke er "forpligtet" af Danmark.
Du kan mene at det er skide træls at vi ikke bare sådan til evig tid kan køre på frihjul. At det er træls at jerntæppet er faldet og kapitalismen har set dagens lys i Kina og mange andre lande i den 3. Verden som allerede har en veluddannet arbejdskraft, og som kun har ventet på kapitalismens muligheder for at blive rigere.
Du kan mene, at vi ikke behøver afskaffe staten endsige alle skatter for at overleve. For ultraliberale - for mig - er dette dog en naturlig følge af frihedstanken. Staten funderer sig på tvang, og den må alene af den grund forkastes. Uanset om den gør "gode" ting (det er ikke mange i parantes bemærket), så er fundamentet - tvangen - simpelt hen uacceptabelt for civiliserede mennesker - og i hvert fald civiliserede mennesker der kalder sig liberale.
Jeg har selv anvist en ud af mange mulige veje ud af dødvandet som i forhold til egne idealer er et kompromis der vil noget. Du skal bare ikke tro at det kan fortsætte som det gør i dag. At vi ikke hurtigere er faldet af vognen skyldes jo blandt andet også at investorer har kapital bundet op i Danmark, som først skal forrentes. Men løbende gennem mange år har du kunne se en eksport af arbejdspladser til andre lande, selv om det indtil nu faktisk kun har styrket dansk økonomi.
Men tænk lidt frem i tiden, hvor hele verden ligger for dine og alle andres fødder. Hvor landegrænser er en saga blot - da tæller kun konkurrenceevnen. Og den styrkes ikke af verdens højeste skatter og afgifter, verdens højeste transportomkostninger - verdens længste ferieperioder, verdens længste barselsordning eller for den sags skyld verdens dyreste vand, varme og el.
Det er bare surt show du, men vi må ud af hængekøjen. Det var rart mens det varede, men det var på lånt tid. Det ved vi, det har vi vidst længe. Det var en luksus som vi tillod os på nakken af verdens økonomisk undertrykte befolkninger. Nu er vi verdens mest undertrykte befolkning økonomisk set - eller rettere det mindretal af os der betaler gildet.
