Selvom Københavns Kommune de seneste fem år årligt har brugt omkring 180 millioner kroner på initiativer, der skal løfte de tosprogede folkeskoleelevers faglighed, er der ikke den store udvikling at spore. I år fik "tosprogede" drenge i gennemsnit 5,1, og pigerne fik 5,6 i de bundne prøver mod henholdsvis 7,1 og 7,7 i snit for elever med et sprog.