Plads til kreativitet

Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Hvordan overlever vi som nation i en tiltagende international konkurrencesituation? Der er efter min mening faktis...

Podia Ikke angivet,

26/06/2014

Af Lars Helleskov Engelbrektsen:

Hvordan overlever vi som nation i en tiltagende international konkurrencesituation? Der er efter min mening faktisk rigelig kreativitetsreserve at trække på i Danmark og alle besidder kreative evner, under de rette betingelser. Det kommer bare ikke til udtryk i alle tilfælde. Kreativiteten kommer ikke fuldstændigt til udtryk i danske organisationer, hvor ildsjæle brænder ud og går død i bureaukrati, begrænsende strukturer og mellemledende lag, der hindrer og bremser nytænkning, der kan udfordre deres egen situation og/eller tvinge dem til at bestille noget. Kreativitet dræbes eller forsøges dræbt. Vi er i en krisetid, hvis det skulle være gået nogen forbi. Det er i økonomiske bølgedale, at vi finder overlevelsesinstinktet frem og innoverer og gør tekniske frembringelser og videnskabelige fremskridt og landvindinger.

Med barrierer for kreativitetsudfoldelse hæmmes eliten, der pr. definition ikke bryder sig om hierarkiske strukturer, men derimod selvledelse og udfoldelsesmuligheder, upåvirket af bedrevidende kontrollanter og kontroltyranni.