Det er i dag et alment accepteret resultat fra økonomisk teori om ”optimal beskatning”, at hvis skattesystemet skal indrettes økonomisk optimalt (dvs. så indkrævningen af et givet skatteprovenu forvrider mindst muligt), skal kapitalindkomst slet ikke beskattes på sigt, og hele skattebyrden skal ligge på andre skattekilder, helst immobile produktionsfaktorer som jord. Med andre ord: Selskabsskat, aktieavancebeskatning og andre kapitalskatter skal være nul.
Økonomer har ikke altid været af den opfattelse, og frem til slutningen af 1980erne var det opfattelsen, at det ikke havde skadelige effekter at beskatte kapital. Det lærte jeg faktisk også på politstudiet i begyndelsen af 1980erne.
Nobelprismodtageren Robert Lucas (Nobelpris 1995) fra Chicago skrev i 1990:
“When I left graduate school, in 1963, I believed that the single most desirable change in the U.S. tax structure would be the taxation of capital gains as ordinary income. I now believe that neither capital gains nor any of the income from capital should be taxed at all. My earlier view was based on what I viewed as the best available economic analysis, but of course I think my current view is based on better analysis.”
Selskabsskatten i Danmark blev øget i årene frem til 1985, hvor skattesatsen nåede op på 50 pct., figur 1, hvilket var helt i overensstemmelse med datidens fremherskende opfattelse af økonomisk teori, og først fra 1990 blev satsen sænket til 40 pct., for derefter at blive sænket yderligere til 34 pct. allerede i 1992.
Figur: Selskabsskattesatsen i Danmark, 1970-2013
Hvorfor dette pludselige og ganske dramatiske skifte i selskabsbeskatningen?
En ny opfattelse af kapitalindkomstskatters forvridende effekter
Det er svært at eftervise, hvad der har motiveret selskabsskattesatssænkningen i Danmark og internationalt, men det er påfaldende, at det sker relativt kort tid efter, at ny økonomisk forskning viser, at det er optimalt med nul selskabsskabsbeskatning eller generelt: kapitalindkomstbeskatning.
Teknisk set siger økonomisk teori, at det er optimalt om kapitalindkomstbeskatningen er nul i et langsigtet vækstforløb (lidt misvisende kaldet ”steady state”). Der er således tale om alle kapitalindkomstskatter, inklusive aktieavancebeskatning, beskatning af positiv kapitalindkomst, dividendeudbetalinger m.m. Kapitalindkomstskatter er simpelthen mere forvridende (også mere forvridende end lønindkomstskatter), fordi kapital er en mere mobil produktionsfaktor.
De tidligste opgør med den traditionelle opfattelse af kapitalindkomstbeskatningen er Feldstein (1978) og Boskin (1978), men det vigtige gennembrud kom med ovennævnte resultat, der første gang blev vist af Chamley (1986) og af Judd (1985), om at en kapitalindkomstbeskatning på nul er optimalt i steady state. Det har siden vist sig at være et ganske robust resultat på trods af ændringer i beregningsmæssige forudsætninger, se bl.a. Lucas (1990), Jones, Manuelli and Rossi (1997), og Atkeson, Chari and Kehoe (1999).
Dette nybrud i økonomisk teori kom i kølvandet på ”Lucas-revolutionen”, hvor introduktionen af rationelle forventninger i makroøkonomi førte til formuleringen af dynamiske, generelle ligevægtsmakromodeller. Her kunne man så analysere de forvridende effekter af skatter på en ny måde.
Selve ideen om optimal beskatning går imidlertid helt tilbage til geniet Frank P. Ramsey, der allerede i 1927 skrev om det i en af de kun tre økonomiske artikler, han nåede at skrive i sit tragisk korte liv. Tre artikler der alle er klassikere. Senere har Mirrlees (Nobelpris 1996) og Diamond (Nobelpris 2010) videreudviklet teorien om optimal beskatning.
Det er ikke kun i Danmark, at selskabsskattesatsen er sænket siden 1990. Det skete mere eller mindre parallelt i alle EU- og OECD-lande, hvilket indikerer, at økonomisk teori faktisk har spillet en vigtig rolle for nedsættelsen af selskabsbeskatningen.
International skattekonkurrence
International skattekonkurrence har også spillet en rolle for nedsættelsen af selskabsskatten, for lande med højere selskabsskatter vil alt andet lige have sværere ved at tiltrække udenlandske investeringer og virksomhedsetableringer. I en globaliseret verden vil kapitalen søge derhen, hvor den opnår det højeste efter-skat afkast, og i en verden med frie kapitalbevægelser vil lande med en høj selskabsskat have et lavere kapitalapparat og dermed lavere arbejdsproduktivitet og velstandsniveau end ellers.
- - -
Læs her om, hvordan Danmark halter bagefter med at få sænket selskabsskatten
Referencer:
Feldstein (1978): “The welfare cost of capital income taxation,” JPE 86, S29-S51
Boskin (1978): ”Taxation, saving, and the rate of interest,” JPE 86, S3-S27.
Chamley (1986): ”Optimal taxation of capital income in general equilibrium with infinite lives,” Econometrica 54
Judd (1985): ”Short-run analysis of fiscal policy in a simple perfect foresigth model. ”JPE 93.
Lucas (1990): ”Supply-side economics: An analytical review,” Oxford Economic Papers 42.
Jones, Manuelli and Rossi (1997): ”On the optimal taxation of capital income,” JET 73.
Atkeson, Chari and Kehoe (1999): ”Taxing capital income: A bad idea”, Federal Reserve bank of Minneapolis Quarterly Review.
