Danmark halter bagefter med at sænke selskabsskatten. Det koster i form af lavere realløn og færre arbejdspladser.
Danmark og Sverige har i mange år ligget som nr. 1 og 2 mht. skattetryk i verden, men hvor de samlede skatter og afgifter stiger i Danmark i årene 2011-13, vil det samlede skattetryk falde i Sverige, så Danmark efterlades i toppen med et skattetryk langt over det svenske.
Næste år sænker Sverige bl.a. selskabsskatten til 22 pct., og her følges og er Sverige blevet fulgt af både Finland og England, der ligeledes har sænket og vil sænke deres selskabsskattesatser til under den danske sats på 25 pct.
Sammenligner vi os med de andre små og mellemstore EU-lande, så vil den danske selskabsskattesats næste år være den 6. højeste blandt de 22 lande små og mellemstore EU-lande, og den vil ligge 3,4 procentpoint over gennemsnittet af disse lande, figur 1. Bortset fra Luxemburg er det kun Malta, Belgien, Portugal og Grækenland, der har højere selskabsskat end Danmark, og det er alle lande med større ledighed, underskud og gældsproblemer end Danmark.
Figur 1. Selskabsskattesatser i små og mellemstore EU-lande i 2013
Selskabsskattesatsen er en international konkurrenceparameter, når det drejer sig om at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder, og på den parameter er Danmark sakket mere og mere agterud i forhold til de andre små og mellemstore EU-lande siden 2001, figur 2.
I midten af 1990erne lå den danske selskabsskattesats kun en anelse over gennemsnittet af de andre 21 små og mellemstore lande, der nu er medlem af EU, men fra 2002 er Danmark sakket agterud og har ikke sænket selskabsskattesatsen i samme takt, som de andre små EU-lande. Den danske selskabsskattesats blev sænket fra 30 til 28 pct. i 2005 og igen til 25 pct. i 2007, men i udlandet er selskabsskattesatsen blevet sænket langt mere.
Når det drejer sig om skattekonkurrence, så kan store lande med store hjemmemarkeder bedre slippe af sted med at have en høj selskabsskattesats, fordi de under alle omstændigheder er attraktive markeder i kraft af deres størrelse. Det er derfor, det er relevant at sammenligne den danske selskabsskattesats med selskabsskattesatserne i de andre små og mellemstore EU-lande og ikke med de store EU-lande, der generelt har højere selskabsskattesatser.
Lavere selskabsskat giver højere realløn
Selskabsskattesatsen har ikke kun betydning for virksomhedernes investeringer og placering af produktion og hovedsæder. Det andet og vigtigere aspekt af selskabsskatten er nationalt og handler om, at en lavere selskabsskat betyder et større afkast af investeringer og dermed et større kapitalapparat, højere arbejdsproduktivitet og højere reallønninger.
Det er således primært lønmodtagerne (og modtagere af overførselsindkomst), der betaler prisen i form af lavere realløn af, at vi har en relativ høj selskabsskat i Danmark. Hvis selskabsskatten blev sat ned, ville virksomhedsejere og aktionærer (og pensionsopsparere) score en gevinst det første år, men på sigt ville lønmodtagerne vinde ved en lempelse af selskabsskatten.
CEPOS har beregnet, at for en gennemsnitlig lønmodtager vil en sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct. på sigt betyde en reallønsfremgang på over 3.000 kr. om året.
Det burde således have en høj prioritet for fagforeningerne og regeringen at sænke selskabsskatten til et konkurrencedygtigt niveau, fordi det både betyder højere indkomster for de beskæftigede, og samtidig sikrer flere arbejdspladser til Danmark.
- - -
Læs her om, hvordan et nybrud i økonomisk teori fik sænket selskabsskatten
