Hvem sagde fissehuller?

D

Linda Kristiansen,

07/03/2011

D. 21. februar kunne man i Information læse hvordan Dansk Kvindesamfund mener det er helt fint at svine folk til. Med et absurd forsvar for Anne-Grethe Bjarup Riis ord-diarré i Ekstra Bladet den 15. februar, understreges lige netop min pointe: Det er omverdenens sprogbrug og italesættelsen af sexarbejderne som fissehuller, der er problemet. Det er Anne-Grethe Bjarup Riis, som bruger begrebet – ikke sexkøberne! Det er stigmatiseringen gennem omverdenens sprogbrug og manglende respekt, som er problemet og sætter barriere op for en nødvendig indsigt i de prostituerede meget forskellige forhold. Og for en konstruktiv dialog med dem det rent faktisk handler om.

Jeg vil aldrig gøre mig til herre over hvordan folk skal leve deres liv, men i stedet skabe rammer og muligheder så livet kan blive bedst muligt.

Dansk Kvindesamfund er åbenbart så farveblinde at de kun kan se to alternativer: Enten forbyder vi sexkøb eller også tillader vi pædofile, voldtægt og drab. Det er simpelthen mangel på fantasi. Eller også er det et desperat forsøg på at holde fast ved en gammeldags kønskamp, hvor kvinden var den svage og manden den undertrykkende. Vågn op! Vi er for længst nået længere. Kvinder har faktisk en egen vilje og er stærke nok til at træffe egne valg og tage ansvar for sig selv. Den erkendelse gør Dansk Kvindesamfunds eksistensberettigelse overflødig – og det er måske i virkeligheden dét som er angstprovokerende for dem.

På Dansk Kvindesamfunds hjemmeside kan man læse at de ønsker ligeværd mellem kønnene. Jeg ville ønske at de også ville arbejde for ligeværd mellem sexarbejdere og alle andre.

I stedet for at stille sig op og råbe grimme ord efter dem, man ikke er enig med eller tillægge folk holdninger de aldrig har haft, så begynd dog at være lidt konstruktiv. Gå dog efter bolden i stedet for sexarbejderne!

For jeg er ikke så sort/hvid i mit verdensbillede som I. Jeg har forslag til hvordan vi hjælper dem der har brug for hjælp! Men lad mig først påpege to ting:

1.       Et sexkøbsforbud vil være en barriere for nogle af disse forslag

2.       Jeg betragter prostitution og menneskehandel som to forskellige ting

Forslag til indsats mod menneskehandel

Vi kan se af erfaringerne fra Sverige, at et forbud ikke gavner det socialt opsøgende arbejde samtidig med at et forbud skaber mistillid mellem myndigheder og prostituerede og dermed besværliggør en indsats mod menneskehandel.

Jeg ønsker også at sætte stærkt ind mod menneskehandel - derfor ønsker jeg ikke et forbud mod sexkøb.

Jeg ønsker at politiet skal arbejde mere målrettet for at forhindre og opklare menneskehandel. Derfor ønsker jeg også at sætte fokus på straffelovens paragraf 262a, hvori der står at personer kan ”…straffes med op til 8 års fængsel, hvis de har været med til at rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende modtage en person, hvor der anvendes eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler eller anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold.”

Jeg ønsker en dialog med politiet for at høre hvordan de mener deres arbejde bedst kan målrettes denne indsats. Frem for fejebladsmanøvre eller razziaer, der virker kriminaliserende, ønsker jeg i højere grad at kræfterne fokuseres på opsøgende arbejde. Det er vigtigt at der bliver skabt et tillidsforhold mellem myndigheder og ofre for menneskehandel.

Vi skal have et seriøst tilbud til ofrene. Beviseligt handlede personer skal have mulighed for opholdstilladelse på samme måde som i Belgien. De skal sikres, så de ikke sendes tilbage til bagmænd i hjemlandet.

For at styrke indsatsen mod menneskehandel og øge hjælpen til ofrene for trafficking foreslår jeg derfor at:

  • Der skal oprettes en national enhed, der aktivt arbejder for at hjælpe handlede kvinder ud af prostitution.
  • Det skal være muligt at få juridisk bistand i sager om udnyttelse og vold.
  • Det skal være muligt at henvende sig anonymt til det offentlige.
  • Beviseligt handlede kvinder skal have mulighed for opholdstilladelse.
  • Ofre for trafficking skal tilbydes krisehjælp og orienteres om deres rettigheder.
  • Der i samarbejde med Center for Menneskerettigheder oprettes specialiserede centre hvor de tilbydes psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.
  • Det skal kunne betale sig at samarbejde med politiet. Kvinder der samarbejder med ordensmagten skal sikres beskyttelse og opholdstilladelse.
  • Danmark deltager i EU’s fælles indsats mod menneskehandel.

Forslag til målrettet social indsats

Lad mig starte dette afsnit med at tydeliggøre at jeg tror det der har allerstørst betydning for sexarbejderne det er anerkendelse og rettigheder. Sexarbejdere er en meget sammensat gruppe med forskellige behov. Det er uden for enhver tvivl, at en del af dem har behov for reelle og varige alternativer til det liv, de har. På den anden side må vi også erkende, at en stor del af de prostituerede har foretaget et frit valg blandt flere alternativer. Deres behov er snarere end hjælp at få anerkendt deres valg og undgå stigmatisering. En løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret – erhvervet skal anerkendes, og der skal sikres ordnede forhold med adgang til ikke-moraliserende rådgivning, læge, sundhedspersonale osv.  Vi skal ikke stille os til moralsk dommer over for den enkeltes valg.

Mange sexarbejdere giver udtryk for, at deres største problem ofte er den umyndiggørelse, som de mødes med fra de grupper, som tror, de ved, hvordan andres liv skal leves. De oplever, at deres valg ikke bliver accepteret, men underkendt og negligeret. Når det er sagt, skal der på den anden side ikke være tvivl om, at samfundet skal gøre alt, hvad der står i dets magt for at hjælpe dem, som har problemer eller har behov for hjælp. Vidensniveauet skal højnes, så de, som vælger prostitution, ved, hvad de går ind til, og så skal det være lettere at få hjælp til at komme ud af erhvervet igen. Det kan f.eks. ske gennem neutrale mødesteder, hvor psykologer og socialrådgivere får til opgave at hjælpe dem, der ønsker det, over i alternative fag. Men følgende forslag er også til fri afbenyttelse:

  • Licensordning + arbejdstilsynet skal foretage inspektion. Licensen skal fornyes årligt, og en administrator må ikke tidligere være dømt for en række forudbestemte lovovertrædelser, som for eksempel vold, narkokriminalitet eller hvidvaskning af penge. Ved licensordningen har man skabt et stærkt præventivt værktøj mod bagmænds udnyttelse af sexarbejderne.
  • Flere sociale tilbud (upartiske og fordomsfrie), etablere netværk og skabe tillid, tryghed og tolerance – disse skal på finansloven.
  • Der skal sikres ordnede forhold med adgang til ikke-moraliserende rådgivning, læge, sundhedspersonale osv. Evt. som regionale teams, der laver opsøgende arbejde med uvildig rådgivning til regionens sexarbejdere.

Bedre mulighed for revalidering til de prostituerede, der ønsker at komme i gang med en uddannelse.

Kilde: