Efter vælgerne pegede på republikaneren Scott Brown som senator i den (ellers gennemdemokratiske) amerikanske delstat Massachusetts, lader Obamas sundhedsreform til at være død som en sild. Demokraterne har simpelthen ikke stemmerne til at gennemtrumfe en nationalisering af sundhedssektoren, der i øvrigt har mødt markant modstand fra vælgerne.
Herhjemme tager journalister og kommentatorer sig til hovedet over de dumme amerikanere: "Hvorfor vil de dog ikke have et statsligt sundhedssystem, som vi har her i Danmark?"
I Danmark hersker der desværre en række myter og fordomme om det amerikanske sundhedsvæsen. I aviser og klasseværelser er der således enighed om, at "amerikanske tilstande" betyder, at fattige mennesker må ligge og dø på gaden, fordi de ikke har råd til at blive behandlet. Jeg vil i det følgende forsøge at punktere nogle af disse myter.
Sundhedsforsikringer
For det første er det en myte, at fattige mennesker ikke kan blive behandlet i USA. Lavtlønnede forældre og deres børn er således dækkede af den offentlige forsikringsordning Medicaid, mens alle ældre over 65 år samt handicappede og invalide er dækket af ordningen Medicare. Og hospitalerne er forpligtede til at behandle enhver patient i en nødsituation, hvor patientens liv eller lemmer ellers vil være i fare.
For det andet er det en myte, at hvis man ikke har en forsikring, er det fordi man ikke har mulighed for at få en. Halvdelen af dem, der mangler en forsikring, kunne faktisk godt få en forsikring, hvis de gjorde en indsats for at få en (PDF). Enten fordi de lever op til kravene til at blive dækket af en offentlig forsikring, men ikke har udfyldt papirerne. Eller fordi de tjener nok til at have råd til en forsikring, men alligevel ikke tegner en. Det er ofte unge og raske mennesker, der ikke mener, at de har brug for en forsikring.
En stor del af dem, der vitterlig ikke har mulighed for at få en forsikring, er uden tvivl illegale indvandrere, der kommer til USA i stort tal. Det er i sagens natur svært at få nøjagtige tal, da netop denne gruppe prøver at holde sig ude af myndighedernes søgelys, men et slag på tasken (PDF) lyder på 5,6 mio. Det er naturligvis ikke sjovt ikke at have en sundhedsforsikring, uanset hvilket land man kommer fra. Men det er altså ikke nogen kritik af det amerikanske sundhedssystem, at der er en masse fattige mennesker, der rejser til landet for at skabe sig et bedre liv der.
Hvad kritikerne glemmer
Det er også værd at kigge på nogle af de fordele ved det amerikanske sundhedssystem, som den danske venstrefløj overser. Som jeg tidligere har bemærket, er overlevelseschancerne for kræftramte større i USA end i Danmark, og ifølge OECD er ventetider på behandling markant kortere i USA (PDF). Hvad nytter det at have en statsbetalt sundhedsforsikring, hvis man dør eller mister førligheden på en venteliste?
USA spiller desuden en afgørende rolle i udviklingen af ny medicin. Ud af de 152 største præparater, der på verdensplan er blevet lanceret inden for de sidste 20 år, blev knap halvdelen udviklet i USA (PDF). Og otte af de top ti bedst sælgende præparater er produceret af amerikanske firmaer. Her i Danmark nyder vi derfor godt af USA's frie sundhedsmarked.
Plads til forbedringer
Det amerikanske sundhedssystem er ikke perfekt, og jeg mener ikke, at vi skal kopiere det ned til mindste detalje. Men modsat hvad danske journalister og kommentatorer tror, er problemet ikke, at staten spiller en for lille rolle. Tværtimod er statslige indgreb med til at gøre sundhedsydelser dyrere.
I USA har hver stat en liste over ting, som en sundhedsforsikring skal dække. Det er selvfølgelig en god forretning for udbyderne af sundhedsydelserne, der derved kan tvinge forbrugerne til at købe deres produkt, hvad enten de har brug for det eller ej. Men det er ikke så smart for mennesker i f.eks. New York, hvor en forsikring lovpligtigt skal dække behandling for barnløshed - en behandling, der let koster over 10.000 dollars. Hvis det var muligt selv at sammensætte sin forsikring, ville mange lavtlønnede nok vælge en sådan behandling fra.
Forvridende skatteregler betyder desuden, at det er billige for arbejdsgivere at købe sundhedsforsikringer til deres ansatte, end hvis de ansatte selv skulle have købt dem. Den der betaler musikken, bestemmer også melodien, og det har en række skadelige effekter, at mange amerikaneres sundhedsydelser bliver betalt af en tredjepart. Amerikanerne bliver ikke opfordret til at være prisbevidste, og forsikringsselskaber må enten hæve priserne eller begrænse deres kunders adgang til sundhedsydelser.
USA's sundhedssystem er på mange måder det danske overlegent, og lider ikke af nær så mange skavanker, som mange herhjemme tror. Ikke desto mindre kan flere få adgang til sundhedsforsikringer, hvis staten træder til side og lader det frie marked komme til.
Herhjemme tager journalister og kommentatorer sig til hovedet over de dumme amerikanere: "Hvorfor vil de dog ikke have et statsligt sundhedssystem, som vi har her i Danmark?"
I Danmark hersker der desværre en række myter og fordomme om det amerikanske sundhedsvæsen. I aviser og klasseværelser er der således enighed om, at "amerikanske tilstande" betyder, at fattige mennesker må ligge og dø på gaden, fordi de ikke har råd til at blive behandlet. Jeg vil i det følgende forsøge at punktere nogle af disse myter.
Sundhedsforsikringer
For det første er det en myte, at fattige mennesker ikke kan blive behandlet i USA. Lavtlønnede forældre og deres børn er således dækkede af den offentlige forsikringsordning Medicaid, mens alle ældre over 65 år samt handicappede og invalide er dækket af ordningen Medicare. Og hospitalerne er forpligtede til at behandle enhver patient i en nødsituation, hvor patientens liv eller lemmer ellers vil være i fare.
For det andet er det en myte, at hvis man ikke har en forsikring, er det fordi man ikke har mulighed for at få en. Halvdelen af dem, der mangler en forsikring, kunne faktisk godt få en forsikring, hvis de gjorde en indsats for at få en (PDF). Enten fordi de lever op til kravene til at blive dækket af en offentlig forsikring, men ikke har udfyldt papirerne. Eller fordi de tjener nok til at have råd til en forsikring, men alligevel ikke tegner en. Det er ofte unge og raske mennesker, der ikke mener, at de har brug for en forsikring.
En stor del af dem, der vitterlig ikke har mulighed for at få en forsikring, er uden tvivl illegale indvandrere, der kommer til USA i stort tal. Det er i sagens natur svært at få nøjagtige tal, da netop denne gruppe prøver at holde sig ude af myndighedernes søgelys, men et slag på tasken (PDF) lyder på 5,6 mio. Det er naturligvis ikke sjovt ikke at have en sundhedsforsikring, uanset hvilket land man kommer fra. Men det er altså ikke nogen kritik af det amerikanske sundhedssystem, at der er en masse fattige mennesker, der rejser til landet for at skabe sig et bedre liv der.
Hvad kritikerne glemmer
Det er også værd at kigge på nogle af de fordele ved det amerikanske sundhedssystem, som den danske venstrefløj overser. Som jeg tidligere har bemærket, er overlevelseschancerne for kræftramte større i USA end i Danmark, og ifølge OECD er ventetider på behandling markant kortere i USA (PDF). Hvad nytter det at have en statsbetalt sundhedsforsikring, hvis man dør eller mister førligheden på en venteliste?
USA spiller desuden en afgørende rolle i udviklingen af ny medicin. Ud af de 152 største præparater, der på verdensplan er blevet lanceret inden for de sidste 20 år, blev knap halvdelen udviklet i USA (PDF). Og otte af de top ti bedst sælgende præparater er produceret af amerikanske firmaer. Her i Danmark nyder vi derfor godt af USA's frie sundhedsmarked.
Plads til forbedringer
Det amerikanske sundhedssystem er ikke perfekt, og jeg mener ikke, at vi skal kopiere det ned til mindste detalje. Men modsat hvad danske journalister og kommentatorer tror, er problemet ikke, at staten spiller en for lille rolle. Tværtimod er statslige indgreb med til at gøre sundhedsydelser dyrere.
I USA har hver stat en liste over ting, som en sundhedsforsikring skal dække. Det er selvfølgelig en god forretning for udbyderne af sundhedsydelserne, der derved kan tvinge forbrugerne til at købe deres produkt, hvad enten de har brug for det eller ej. Men det er ikke så smart for mennesker i f.eks. New York, hvor en forsikring lovpligtigt skal dække behandling for barnløshed - en behandling, der let koster over 10.000 dollars. Hvis det var muligt selv at sammensætte sin forsikring, ville mange lavtlønnede nok vælge en sådan behandling fra.
Forvridende skatteregler betyder desuden, at det er billige for arbejdsgivere at købe sundhedsforsikringer til deres ansatte, end hvis de ansatte selv skulle have købt dem. Den der betaler musikken, bestemmer også melodien, og det har en række skadelige effekter, at mange amerikaneres sundhedsydelser bliver betalt af en tredjepart. Amerikanerne bliver ikke opfordret til at være prisbevidste, og forsikringsselskaber må enten hæve priserne eller begrænse deres kunders adgang til sundhedsydelser.
USA's sundhedssystem er på mange måder det danske overlegent, og lider ikke af nær så mange skavanker, som mange herhjemme tror. Ikke desto mindre kan flere få adgang til sundhedsforsikringer, hvis staten træder til side og lader det frie marked komme til.
