Spørgsmålet er hvad der sker når støvet har lagt sig oven på den igangværende, længe planlagte og koordineret konflikt mellem lærerne og regeringen.
Når støvet har lagt sig og vi formegentlig har fået et regeringsindgreb - mon så ikke mange offentligt ansatte vil spørge sig selv - hvad skal vi egentlig bruge fagforeningerne til?
Forhandle løn? - Nej den tager staten
Forhandle arbejdstid? - Nej den beslutning tager staten også
Nogle vil så sige at det er vigtigt at have tillidsmændne til at sikre vikår på den enkelte arbejdsplads og til at sikre at alt går ordentligt til ved eksempelvis fyringsrunder m.v. Men kunne man ikke forestille sig at folk selv valgte at gå til en advokat hvis de blev uretmæssigt fyret? Eller at man tegnede en forsikring med retshjælp? Eller gå til medierne i særligt slemme sager?
Det virker lidt som om regeringen er ved at sige tak for sidst med tre-parts-forhandlingerne ved at dolke fagforeningerne godt og grundigt i ryggen - eller?
(I ovenstående tager jeg ikke stilling til om det nu er rigtigt eller forkert at ændre på bestemmelserne for lærerne men tænker udelukkende på hvad bliver konsekvensen for fagforeningerne, der i forvejen har forholdsvist svært ved at holde på medlemmerne..)
