Mange af mine politisk ligesindedes kommentarer til gårdsdagens ”nye regeringsgrundlag” vidner om manglende POLITISK indsigt.
Vi kan alle blive enige om hvad man burde gøre optimalt samfundsøkonomisk. Men sådan spiller klaveret ikke på borgen og det er ikke pga manglende indre lyst til reformer.
Hvis regeringen meldte ud som lederen her foreslår kunne den lige så godt udskrive valg på stedet. Det har ikke gang på jord i et demokrati når venstrefløjen har købt sig til majoriteten af vælgerkvæget. Dumme og uden indsigt - Ja, men vælgerkvæget sidder med magten til at ansætte eller fyre en regering. Og det er den virkelighed man er nødt til at forholde sig til på borgen. Hvis man er i tvivl om den generelle befolknings begejstring for efterlønnen kan man tage et kig på denne (lidt ældre) undersøgelse udført af epinion for DR:
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/DR_Efterloen.pdf
Anders Samuelsen har helt ret når han beskylder de store partier for vælgerangst. For det har de. Og med god grund, men det kan Anders Samuelsen i hans situation tillade sig at se bort fra da det jo netop er der hans parti har en berettigelse. Partiet der "tør hvor andre tier" - Men helt afhængig af de store partier og dermed deres leflen for de vælgere der skal til mod de 90 mandater. Dermed kan de store partier med rette omvendt beskylde Anders Samuelsen (og lederen på 180gr) for at være politisk tonedøv.
Når ikke det er muligt at afskaffe efterlønnen umiddelbart og halvere dagpengeperioden skulle man måske kigge på andre muligheder. For det første er det måske slet ikke så dårligt at vi har efterlønnen netop i de kommende år, hvor der er stor risiko for at sende unge ud i langtidsledighed. Det vil være katastrofalt hvis vi mister en større mængde livsværk på den konto. For hver 60 årig der går på efterløn koster det samfundet fem årsværk plus overførselsudgiften. Men for hver ung der ender i langtidsledighed og aldrig kommer i gang på arbejdsmarkedet koster det samfundet over 40 årsværk plus overførselsudgiften (som oven i købet normalt hurtigt ender med førtidspension!). Det var jo i øvrigt af samme årsag den oprindeligt blev indført i sin tid. Derfor er det ikke det rigtige tidspunkt at afskaffe efterlønnen nu – Selv hvis det var muligt. Nu den er her.
Med hensyn til dagpengeperioden vil vælgerne i en krisetid straffe ethvert parti hårdt for at indskrænke trygheden i sikkerhedsnettet. Så det er heller ikke nu der er psykologisk rum til at diskutere den sag.
Så hvad er løsningen?
Med hensyn til den svært samfundsskadelige efterløn er løsningen, at alle partierne på borgen går sammen i et forlig nu der definitivt afskaffer efterlønnen for den del af befolkningen der endnu ikke har valgret. Det vil defakto sige pr januar 2045 når man tager lidt margin med, hvilket venstrefløjen givetvis vil kræve af hensyn til demografien i deres vælgerkorps.
Herudover kan man se ud af omtalte undersøgelse, at kun ca 12% af unge under 35 år tror efterlønnen stadig eksisterer når de bliver 60. Ved at indføre et stigningsindeks af efterlønnen under inflationen, men regulere borgerbidraget til efterlønnen med inflationsindekset eller mere, således at en 35 årig og yngre vil ende med at spare op hvad man forbruger, har man neutraliseret overførelsesudgiften for staten og står alene tilbage med tabet af arbejdskraft om 25 år (hvor en 35 årig i dag vil være 60 år og uden hensyn til velfærdsforligets aldersindeksering).
Således bliver udgiften for statskassen relativt mindre og mindre frem mod 2025, hvor udgiften er helt neutraliseret. Herefter vil efterlønnen fungere tilsvarende en privat pension med privat indskud og den vil være bevaret i den almindelige borgers bevidsthed.
Når det kommer til tabet af arbejdskraft på efterlønskontoen vil en stor gulerod for at blive på arbejdsmarkedet være svaret. Hvis man tilbyder en frivillig ordning om at få skattefradrag proportionalt med det antal år man bliver udover de 60 år (eller indeksalderen) mod folkepensionsalderen således, at en efterlønner kan få hele sin efterløn udbetalt skattefrit ved at blive på arbejdsmarkedet alle årene frem til folkepensionen vil det med stor sandsynlighed være meget få der vælger at gå før tid med mindre man har særligt stærke grunde til det. De mellem 5% og 15% der rent faktisk er nedslidt f.eks.
Dette burde indføres pr 2015 hvor vi med stor sandsynlighed er gennem kriserne, i en ny højkonjunktur og udenfor farezonen med hensyn til generering af en stor mængde unge langtidsledige.
Med hensyn til dagpengeperioden kan man ikke gøre noget på denne side af et valg. Tillige vil oppositionen afkræve de borgerlige partier en garanti for ikke at justere den i en kommende periode. Der i har lederen ret. Oppositionen vil i det hele taget med stor sandsynlighed altid bekæmpe ethvert initiativ i den retning, da det ikke alene er gaver direkte til deres vælgere, men oven i købet indirekte egen partistøtte via fagforeningernes A-kasser. Ergo vil der ikke komme noget bredt forlig her og man kan kun med lethed forestille sig de ville rulle et borgerligt forlig tilbage igen ved et magtskifte. Derfor kan det næppe betale sig overhovedet at pille ved selve dagpengeperioden overhovedet rent politisk. Derimod kan en borgerlig regering fastfryse dagpengesatsen når de er ved magten og derved lade inflationen bidrage lidt i positiv retning for en udhulning. Derudover bør der stilles krav om, at staten får arbejde et antal timer månedligt tilsvarende en timesats for en HK ansat mod denne overførselsindkomst. Altså god gammeldags offentlig aktivering i vej & park, kontorarbejde, på genbrugsstationen, på plejehjemmet, i folkeskolen, på sygehuset – kort sagt ethvert sted der mangler hænder og kompetencen er opfyldt. Fra første dag på overførselsindkomst selvfølgelig. Noget for noget! Dermed får det offentlige tilført billig arbejdskraft når budgetterne belastes af ledige på overførselsindkomst proportionalt med antallet og de kommunale / statslige budgetter kan beskæres tilsvarende besparelsen.
Og mon ikke der i øvrigt derved indbygges et naturligt incitament til at skrive en ansøgning eller to i weekenden? Eller tage en uddannelse måske?
Pisk og gulerod i lige mængder. Så kommer man langt. Selv i en politisk virkelighed!
Vi kan alle blive enige om hvad man burde gøre optimalt samfundsøkonomisk. Men sådan spiller klaveret ikke på borgen og det er ikke pga manglende indre lyst til reformer.
Hvis regeringen meldte ud som lederen her foreslår kunne den lige så godt udskrive valg på stedet. Det har ikke gang på jord i et demokrati når venstrefløjen har købt sig til majoriteten af vælgerkvæget. Dumme og uden indsigt - Ja, men vælgerkvæget sidder med magten til at ansætte eller fyre en regering. Og det er den virkelighed man er nødt til at forholde sig til på borgen. Hvis man er i tvivl om den generelle befolknings begejstring for efterlønnen kan man tage et kig på denne (lidt ældre) undersøgelse udført af epinion for DR:
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/DR_Efterloen.pdf
Anders Samuelsen har helt ret når han beskylder de store partier for vælgerangst. For det har de. Og med god grund, men det kan Anders Samuelsen i hans situation tillade sig at se bort fra da det jo netop er der hans parti har en berettigelse. Partiet der "tør hvor andre tier" - Men helt afhængig af de store partier og dermed deres leflen for de vælgere der skal til mod de 90 mandater. Dermed kan de store partier med rette omvendt beskylde Anders Samuelsen (og lederen på 180gr) for at være politisk tonedøv.
Når ikke det er muligt at afskaffe efterlønnen umiddelbart og halvere dagpengeperioden skulle man måske kigge på andre muligheder. For det første er det måske slet ikke så dårligt at vi har efterlønnen netop i de kommende år, hvor der er stor risiko for at sende unge ud i langtidsledighed. Det vil være katastrofalt hvis vi mister en større mængde livsværk på den konto. For hver 60 årig der går på efterløn koster det samfundet fem årsværk plus overførselsudgiften. Men for hver ung der ender i langtidsledighed og aldrig kommer i gang på arbejdsmarkedet koster det samfundet over 40 årsværk plus overførselsudgiften (som oven i købet normalt hurtigt ender med førtidspension!). Det var jo i øvrigt af samme årsag den oprindeligt blev indført i sin tid. Derfor er det ikke det rigtige tidspunkt at afskaffe efterlønnen nu – Selv hvis det var muligt. Nu den er her.
Med hensyn til dagpengeperioden vil vælgerne i en krisetid straffe ethvert parti hårdt for at indskrænke trygheden i sikkerhedsnettet. Så det er heller ikke nu der er psykologisk rum til at diskutere den sag.
Så hvad er løsningen?
Med hensyn til den svært samfundsskadelige efterløn er løsningen, at alle partierne på borgen går sammen i et forlig nu der definitivt afskaffer efterlønnen for den del af befolkningen der endnu ikke har valgret. Det vil defakto sige pr januar 2045 når man tager lidt margin med, hvilket venstrefløjen givetvis vil kræve af hensyn til demografien i deres vælgerkorps.
Herudover kan man se ud af omtalte undersøgelse, at kun ca 12% af unge under 35 år tror efterlønnen stadig eksisterer når de bliver 60. Ved at indføre et stigningsindeks af efterlønnen under inflationen, men regulere borgerbidraget til efterlønnen med inflationsindekset eller mere, således at en 35 årig og yngre vil ende med at spare op hvad man forbruger, har man neutraliseret overførelsesudgiften for staten og står alene tilbage med tabet af arbejdskraft om 25 år (hvor en 35 årig i dag vil være 60 år og uden hensyn til velfærdsforligets aldersindeksering).
Således bliver udgiften for statskassen relativt mindre og mindre frem mod 2025, hvor udgiften er helt neutraliseret. Herefter vil efterlønnen fungere tilsvarende en privat pension med privat indskud og den vil være bevaret i den almindelige borgers bevidsthed.
Når det kommer til tabet af arbejdskraft på efterlønskontoen vil en stor gulerod for at blive på arbejdsmarkedet være svaret. Hvis man tilbyder en frivillig ordning om at få skattefradrag proportionalt med det antal år man bliver udover de 60 år (eller indeksalderen) mod folkepensionsalderen således, at en efterlønner kan få hele sin efterløn udbetalt skattefrit ved at blive på arbejdsmarkedet alle årene frem til folkepensionen vil det med stor sandsynlighed være meget få der vælger at gå før tid med mindre man har særligt stærke grunde til det. De mellem 5% og 15% der rent faktisk er nedslidt f.eks.
Dette burde indføres pr 2015 hvor vi med stor sandsynlighed er gennem kriserne, i en ny højkonjunktur og udenfor farezonen med hensyn til generering af en stor mængde unge langtidsledige.
Med hensyn til dagpengeperioden kan man ikke gøre noget på denne side af et valg. Tillige vil oppositionen afkræve de borgerlige partier en garanti for ikke at justere den i en kommende periode. Der i har lederen ret. Oppositionen vil i det hele taget med stor sandsynlighed altid bekæmpe ethvert initiativ i den retning, da det ikke alene er gaver direkte til deres vælgere, men oven i købet indirekte egen partistøtte via fagforeningernes A-kasser. Ergo vil der ikke komme noget bredt forlig her og man kan kun med lethed forestille sig de ville rulle et borgerligt forlig tilbage igen ved et magtskifte. Derfor kan det næppe betale sig overhovedet at pille ved selve dagpengeperioden overhovedet rent politisk. Derimod kan en borgerlig regering fastfryse dagpengesatsen når de er ved magten og derved lade inflationen bidrage lidt i positiv retning for en udhulning. Derudover bør der stilles krav om, at staten får arbejde et antal timer månedligt tilsvarende en timesats for en HK ansat mod denne overførselsindkomst. Altså god gammeldags offentlig aktivering i vej & park, kontorarbejde, på genbrugsstationen, på plejehjemmet, i folkeskolen, på sygehuset – kort sagt ethvert sted der mangler hænder og kompetencen er opfyldt. Fra første dag på overførselsindkomst selvfølgelig. Noget for noget! Dermed får det offentlige tilført billig arbejdskraft når budgetterne belastes af ledige på overførselsindkomst proportionalt med antallet og de kommunale / statslige budgetter kan beskæres tilsvarende besparelsen.
Og mon ikke der i øvrigt derved indbygges et naturligt incitament til at skrive en ansøgning eller to i weekenden? Eller tage en uddannelse måske?
Pisk og gulerod i lige mængder. Så kommer man langt. Selv i en politisk virkelighed!
