LEDER: Dansk Folkeparti vil nu alligevel gerne skære i dagpengeperioden i Danmark. Hurra for det! I Danmark kan man som bekendt modtage ledighedsydelse fra a-kassen - på op til 90 procent af ens løn - i intet mindre end fire år. Det er et tilbud, som for især mange lavt lønnede er så fristende, at motivationen for at søge et arbejde svinder ind. At halvere dagpengeperioden til to år er derfor et skridt i den rigtige retning. Allerhelst skulle man dog fjerne alle offentlige midler fra a-kassesystemet, så det blev 100 procent finansieret af lønmodtagerne selv. Så behøvede skatteyderne ikke længere bekymre sig om hverken dagpengenes størrelse eller deres udbetalingsperiode.
Men sært er det, at Dansk Folkeparti sådan over en nat kan skifte mening om et emne, der ellers er så gennemdebatteret og gennemanalyseret. For mindre end to måneder siden stod DF-arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Folketingets talerstol og sagde: "Dansk Folkeparti kan ikke støtte en halvering, netop fordi vi ikke kan se noget formål med det. Vi er ikke overbevist om, at der skulle være nogle fordele ved en halvering, altså at det skulle give flere i beskæftigelse."
Når Dansk Folkeparti nu godt kan se en fordel for statskassen ved at halvere dagpengeperioden, så er et godt gæt, at partiet faktisk også kunne det i april samt for knap tre uger siden, da man stemte imod forslaget i folketingssalen. DF'erne påstod bare noget andet, fordi de mente, at der var flest stemmer i det.
Absolut intet har i den mellemliggende periode ændret sig i eksperternes og Finansministeriets vurdering af spørgsmålet. Den viden, som Dansk Folkeparti har i dag, havde partiet også for tre uger siden og for to måneder siden. Alligevel sagde man dengang, at det ikke ville gavne, mens man nu selv spiller ud med forslaget i forhandlingerne med regeringen.
Man siger, at der er større glæde i himlen over én omvendt synder, end der er over 100 retfærdige. Hernede på jorden kan glæden nogen gange trænges lidt i baggrunden af den kvalmefornemmelse, som betragtning af dansk politik kan fremkalde.
Men sært er det, at Dansk Folkeparti sådan over en nat kan skifte mening om et emne, der ellers er så gennemdebatteret og gennemanalyseret. For mindre end to måneder siden stod DF-arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Folketingets talerstol og sagde: "Dansk Folkeparti kan ikke støtte en halvering, netop fordi vi ikke kan se noget formål med det. Vi er ikke overbevist om, at der skulle være nogle fordele ved en halvering, altså at det skulle give flere i beskæftigelse."
Når Dansk Folkeparti nu godt kan se en fordel for statskassen ved at halvere dagpengeperioden, så er et godt gæt, at partiet faktisk også kunne det i april samt for knap tre uger siden, da man stemte imod forslaget i folketingssalen. DF'erne påstod bare noget andet, fordi de mente, at der var flest stemmer i det.
Absolut intet har i den mellemliggende periode ændret sig i eksperternes og Finansministeriets vurdering af spørgsmålet. Den viden, som Dansk Folkeparti har i dag, havde partiet også for tre uger siden og for to måneder siden. Alligevel sagde man dengang, at det ikke ville gavne, mens man nu selv spiller ud med forslaget i forhandlingerne med regeringen.
Man siger, at der er større glæde i himlen over én omvendt synder, end der er over 100 retfærdige. Hernede på jorden kan glæden nogen gange trænges lidt i baggrunden af den kvalmefornemmelse, som betragtning af dansk politik kan fremkalde.
