Det eliten ikke tør sige: IS-farere er landsforræddere og bør straffes som sådan

SR-regeringen er som ventet fodslæbende når det handler om at tage hånd om problemet med borgere fra Danmark der tager ud for at gå i jihad for IS,...

Ikke angivet Ikke angivet,

27/09/2014

SR-regeringen er som ventet fodslæbende når det handler om at tage hånd om problemet med borgere fra Danmark der tager ud for at gå i jihad for IS, hverver til IS eller på andre måder støtter fjenden IS.

Hvordan det næste kan lade sig gøre at Danmark endnu ikke har straffet disse landsforædere kan ikke være begrundet i manglende lovgivning men nok nærmere i uvilje eller måske også en stor portion inkompetence hos FE, politiet og anklagemyndigheden.

Folk der tilslutter sig IS tilslutter sig en fremmed stat/bevægelse der kortsigtet har til mål under magtanvendelse at bringe de arabiske lande under deres kontrol men på langt sigt har til mål ligeledes med magtanvendelse at bringe resten af verden inklusive Danmark under deres kontrol.

Dermed opfyller de IS-frivillige betingelserne i straffelovens paragraf 98.

Straffelovens § 98. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.

Paragraf 98 giver idag op til livstid, en straf som man burde overveje at skærpe yderligere således at de allerværste af de IS-frivillige også kan idømmes dødsstraf på linie med landsforrædere der hjalp Nazi-Tyskland.

Ligeledes bør hadprædikanter og andre der tilskynder til hellig krig straffes med fængsel som straffelovens paragraf 100 præciserer. Særligt skærpende er selvfølgeligt hvis der som f.eks. Hizb ut Tahrir direkte tales om at danske soldater skal angribes.

 § 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Materiel bistand som f.eks. når en moske eller forening samler penge ind til IS (som eksemplet De Humanitære Hjerters IS-logo salg) samt andre handlinger som f.eks. hvervning til IS skal også straffes med lovens strengest mulige straf.

§ 101. Den, som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.

§ 102. Den, som under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Som bistand til fjenden anses således følgende forhold:

1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende militære eller politimæssige korps eller lignende korps eller organisationer.
2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller bevogtning af fanger.
3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes for anholdelse eller overlast.
4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.
5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller til parti eller organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes interesser.

Politikerne overalt i Europa bør vågne op og forstå at den cancer som kalder sig Islamisk Stat skal knuses nu og knuses nådesløst. Potentielle IS-frivillige skal vide at de underskriver deres egen dødsdom det øjeblik de tilslutter sig IS og at der ikke venter nogen himmel eller 72 jomfruer på dem.

Kilde: