Bedre regulering” er EU’sk for udemokratisk afregulering

Under titlen “Bedre Regulering” vil EU ændre markant på den måde, man lovgiver på i dag

Ikke angivet Ikke angivet,

08/06/2015

Under titlen “Bedre Regulering” vil EU ændre markant på den måde, man lovgiver på i dag. Men forslaget er både udemokratisk, teknokratisk og potentielt meget farligt for almindelige borgere og lønmodtagere.

EU har for nylig præsenteret sine planer for “Bedre regulering” i EU. Og når man hører navnet, lyder det jo fantastisk og som en tiltrængt kursændring fra EU’s side.

Der er i sandhed brug for, at EU bliver bedre til at regulere!

Men graver man bare en millimeter ned i planerne, viser det sig hurtigt, at de slet ikke handler om, at EU skal regulere bedre i fremtiden.

De handler i stedet om, at EU ønsker at gøre op med den måde, der lovgives på i dag i Bruxelles. Selvom EU’s nuværende lovgivningsmodel er både ufleksibel og udemokratisk, ser det ud til, at EU vil overgå sig selv udi udemokratisk lovgivning med det nye forslag om “Bedre regulering.”

Med planerne om “Bedre regulering” vil EU introducere et ekspertpanel bestående af såkaldte markedseksperter, der skal sige god for alle fremtidige lovforslag, før de kan fremsættes.

Ja, du hørte rigtigt. Et hold af EU-teknokrater skal have fuldmagt til at forkaste eller godkende al EU-lovgivning fremover.

Ifølge planerne skal det nye ekspertpanel ikke inddrage én eneste politisk aktør, folkevalgt politiker eller andre. Det er meget langt fra, hvad jeg forstår som demokrati.

http://puls.politiko.dk/bedre-regulering-er-eusk-for-udemokratisk-afregulering/

Kilde: