Firedobling af unge som søger hjælp mod familiens trusler

Unge indvandrere søger i stigende grad hjælp, fordi de er udsat for trusler eller vold fra deres egen familie

Slettet Bruger,

08. april 2009

Unge indvandrere søger i stigende grad hjælp, fordi de er udsat for trusler eller vold fra deres egen familie.

Det viser nye og endnu ikke offentliggjorte tal fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Det skriver Kristeligt Dagblad.

Organisationen har siden 2005 tilbudt rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund, som oplever alvorlige konflikter med deres familie. Og antallet af henvendelser er steget kraftigt siden da.

I 2005 hjalp rådgivningen 101 gange personer, som enten selv stod i en æresrelateret konflikt eller havde kontakt med en ung i den situation. I 2008 hjalp rådgivningen 397 personer.

"Det handler formentlig om, at flere er blevet opmærksomme på, at de kan henvende sig til os for at få hjælp. Men tallene viser i hvert fald, at det her til stadighed er problem. Selvom indsatsen for integration efterhånden har stået på i en del år, så bliver især unge piger stadig udsat for æresrelaterede overgreb," siger Lene Johannesson, der er konstitueret sekretariatsleder i LOKK.

De fleste henvendelser til LOKK's rådgivning kommer fra unge indvandrerkvinder, som mod forældrenes ønske har fundet sig en dansk kærester.

"Men det kan også handle om, at de bare gerne vil opføre sig som danske børn: Være ude om aftenen, træffe egne valg om uddannelse og sådan noget," fortæller Lene Johannesson.

Den adfærd stemmer dog ikke overens med familiernes ønske til pigernes adfærd. Og så opstår de konflikter, som får dem til at ringe eller maile til LOKK.

"De fleste af de piger, der henvender sig, har allerede en verbal konflikt med forældrene, hvor der er blevet fremsat trusler. Det kan være trusler om, at de vil blive holdt indespærret eller blive sendt tilbage til hjemlandet. Eller det kan være trusler om vold," forklarer Lene Johannesson.

LOKK's rådgivning forsøger altid at hjælpe pigerne til at finde ud af, hvad de kan gøre. For eksempel tilbyder organisationen mægling mellem de unge og deres forældre. Også praktiske oplysninger, som hvor de kan få hjælp til at flytte hjemmefra, hvis det bliver nødvendigt, kan de unge hente her. Men først og fremmest forsøger medarbejderne altid at afklare, hvor alvorlig en situation den unge står i her og nu.

"Hvis situationen virker alvorlig, hjælper vi ofte pigerne videre til et krisecenter. Det sker med en del," oplyser Lene Johannesson.

De æresrelaterede konflikter er da også et kendt fænomen i Dannerhuset, der er et kvinde- og krisecenter for voldsramte kvinder. Dannerhuset tager hvert år imod flere unge indvandrerkvinder, som har været udsat for vold fra deres egen familie.

"Ofte handler det om, at de nægter at lade sig tvangsgifte. Vi oplever, at de her kvinder ikke nødvendigvis ønsker at tage afstand fra deres kulturelle ophav. Men de ønsker selv at vælge, hvem de vil være kæreste med. De vil gerne være selvbestemmende i eget liv," fortæller Henriette Højberg, som er seniorkonsulent i Dannerhuset.

Siden 2006 har Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) registreret over 400 æresforbrydelser i Danmark.

Forbrydelserne dækker over alt fra trusler, tvang, vold og frihedsberøvelse til tvangsægteskaber og til, at de unge bliver sendt på genopdragelsesrejse i udlandet.

ole@180grader.dk