Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti vil nu lempe den planlov, som forhindrer, at der i dag kan bygges nye, store indkøbscentre i Danmark, skriver Berlingske Tidende.
"Det er forkert, at planloven har kvadratmetergrænser, som udelukker forbrugerne fra at handle i storcentre. På Christiansborg skal vi ikke være dommer over, om det gavner en bys udvikling, at der blive bygget et storcenter," siger Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, til Berlingske Tidende.
I Venstre vil man helt overlade det til kommunerne at bestemme, om de vil vedtage lokalplaner, som giver mulighed for at bygge nye indkøbscentre over den i dag forbudte størrelse, og Jacob Jensen forudser, at der mange steder vil blive opført "nye spændende butikskoncepter", hvis forbudet ophæves. De Konservative er med et stykke ad vejen.
"Vi vil godt være med til at lempe på planloven Men hvis vi bare giver lods, kan det blive en profitkamp mellem de enkelte kommuner om at tiltrække storcentre," siger de Konservatives erhvrevsordfører, Mike Legarth, og samme budskab lyder fra Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann.
Hos venstrefløjen i Folketinget er man derimod mere bange for en decentralisering af planlovgivningen, og SF's miljøordfører, Ida Auken, kalder idéen "katastrofal".
"Jeg ser meget nødigt, at det åbne land bliver plastret til med storcentre. Og hvis man giver små byer lov til at bygge storcentre, så vil man slå de små butikker ihjel. Det er en skandale for naturen, og et stort skridt i den forkerte retning for miljøet og klimaet," siger hun til Berlingske Tidende.
Konkurrencestyrelsen har tidligere slået fast, at planlovgivningen begrænser konkurrencen på udbudet af dagligvarer i Danmark, og at det medfører unødigt høje priser.
[email protected]