Det kompagni fra Livgarden, der efter nytår rejser til Afghanistan for at kæmpe mod Taleban. får en noget anden sammensætning en oprindelig tiltænkt. Mere end hver tredje af de 17 befalingsmænd og 56 procent af de 107 konstabler, der i første omgang havde tilmeldt sig, har nemlig fortrudt. Det skriver Berlingske Tidende. Og der kan være flere på vej.
"Den virkeligt interessante periode er juleferien, hvor soldaternes pårørende kan sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er en god idé at tage af sted. Resultatet af det er jeg en lille smule spændt på," siger oberstløjtnant jens Lønborg, der skal være chef for den danske bataljon i Helmand, til Berlingske Tidende.
En af forklaringer på det usædvanligt store frafald blandt Livgardens folk kan ifølge Lønborg være det faktum, at soldaterne har været hårdt ramt med fem dræbte soldater i Øvre-Gereshk-dalen siden september. I alt har ni danske soldater mistet livet i Afghanistan. For få dage siden spåede regeringen, at sikkerhedsniveauet i Afghanistan formentlig bliver endnu ringere i den kommende tid.
"En beslutning om at lade sig udsende til en mission som den i Afghanistan skal være personligt funderet. Det er afgørende, at de soldater, som lader sig udsende, selv har truffet valget og føler sig klar til opgaven," siger forsvarsminister Søren Gade i en skriftlig kommentar til Berlingske Tidende.
I alt har ni danske soldater indtil videre mistet livet i Afghanistan.
[email protected]