Radikale siger ja til brugerbetaling hos lægen

De Konservatives forslag om mere brugerbetaling i den danske sundhedssektor møder fuld opbakning fra Det Radikale Venstre

Slettet Bruger,

22/04/2008

De Konservatives forslag om mere brugerbetaling i den danske sundhedssektor møder fuld opbakning fra Det Radikale Venstre. Partiets finansordfører, Morten Helveg Petersen, mener, at der er brug for en reform af brugerbetalingen i det offentlige og vil pålægge et gebyr på lægekonsultationer, mens tandlægeoperationer skal være billigere.

"Vi vil gerne være med til at kigge på brugerbetaling på for eksempel skadestuer og lægebesøg. Nogle af pengene kan bruges til at skabe en bedre social profil end den, der er i dag," siger Morten Helveg Petersen til Ritzaus Bureau.

Tidligere i dag har formanden for de praktiserende læger i Danmark, Michael Dupont, kraftigt advarer mod at indføre brugerbetaling på lægebesøg. Han kalder idéen for "håbløs", men lægeformanden taler kun for sin egen syge moster, mener Helveg.

"Han repræsenterer en interesse. Det ville undre mig, hvis han havde sagt det modsatte. Det kommer ikke bag på mig, at formanden for en interesseorganisation har det standpunkt," siger Morten Helveg Petersen.

[email protected]

Kilde: