Næsten hver anden slagteriarbejder betaler topskat

Topskatten rammer hårdt langt ind i fagbevægelsen, viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen DI, som ifølge Børsen bliver offentliggjort i DI ...

Slettet Bruger,

22/09/2008

Topskatten rammer hårdt langt ind i fagbevægelsen, viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen DI, som ifølge Børsen bliver offentliggjort i DI Business i dag.

Næsten hver anden slagteriarbejder skal f.eks. betale skattesystemets højeste takst på 63 pct. i skat af en ekstra tjent krone.

Og når man skal aflevere næsten to tredjedele af sin ekstra løn i skat, så bliver det ikke til ret mange overarbejdstimer, vurderer Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, der organiserer 30.000 ansatte indenfor slagteri, bageri, mejeri, sukker- og chokoladeindustri og tobaksindustrien. Her vil man nu have topskatten fjernet - for sine egne medlemmer.

"Det har vel aldrig været meningen, at almindelige arbejdere skal betale topskat. Men vi kan se, at 40-46 pct. af vores slagteriarbejdere betaler topskat. Derfor bør man sætte topskattegrænsen op. Det er stadig de brede skuldre, der skal bære mest, men hele niveauet skal løftes," siger Jens Peter Bostrup, der er næstformand i NNF, til Børsen.

[email protected]

Kilde: