Leder: Om månelandinger og tørklæder

I dag er det som bekendt 40-års dagen for Apollo 11's månelanding

Slettet Bruger,

20. juli 2009

I dag er det som bekendt 40-års dagen for Apollo 11's månelanding. Den 20. juli 1969 gik Neil Armstrong over i historien som et evigtgyldigt eksempel på hvor langt menneskeheden kan nå, når mennesker ser muligheder i stedet for begrænsninger. Når mennesker kombinerer enkeltindividers genialitet og samarbejdets styrke i kampen for et fælles mål.

I den hjemlige andedam har diskussionen det seneste døgns tid været mere jordnær. Endnu en tørklædesag har nemlig ramt landet, og her har diskussionen budt på en række eksempler på mennesker, der ser begrænsninger, betinget af religion, politisk følgagtighed eller simpel småtsind, snarere end muligheder.

Maria Mawla, hovedpersonen, lagde i virkeligheden for tilbage i 2006, da hun medvirkede i en bog om Muhammed-krisen. " Kald mig fundamentalist, men jeg sætter islam højere end mit eget liv og det såkaldte demokrati, vi i Danmark praktiserer," skrev Mawla i bogen, hvad der selvsagt er med til at fremme tanker hos skeptiske sind om, at Mawlas ærinde med sit hjemmeværnsmedlemsskab, i højere grad har en trang til provokation end et dybtfølt ønske om at stå vagt om danske værdier.

Hjemmeværnets øverste politiske chef Ulrik Kragh lyder egentlig heller ikke for godt, når han kort efter, sagen er rejst politisk, omgør en lokal beslutning om at lade Mawla gennemføre sin hjemmeværnsuddannelse iført tørklæde. " Hvis enheden kommer i kamp, må fjenden ikke kunne sige, at her er denne her person, man vil have ud af spillet. En afvigende uniform vil kunne udpege hende frem for de andre," lyder Kraghs forklaring.

Hverken i det norske, svenske eller sågar det britiske forsvar, der med al mulig respekt for det danske hjemmeværn har noget større erfaring med egentlige kampsituationer, er det dog en opfattelse man deler, og man får let den tanke, at begrundelsen er skabt til lejligheden for at undslippe det politiske pres, man pludselig har fundet sig i.

Men oven over alting stråler Dansk Folkeparti nok engang. Deres maniske tørklædehad, denne gang udstillet af forsvarsordfører Ib Poulsen, er ærligt talt en kende trættende. " Det giver ingen mening, at Hjemmeværnet og det danske forsvar kæmper for demokratiske værdier i udlandet, når man samtidig tillader et medlem af Hjemmeværnet at bære et så udemokratisk og diskriminerende symbol," lyder det fra Ib Poulsen,

Til gengæld giver det heller ikke megen mening, at man med en automatpilotreaktion beskylder en ung muslimsk kvinde, der frivilligt træffer beslutning om at forlade familiens skød for at ligge i mudder i en kamouflageuniform for det danske hjemmeværn, for at repræsentere noget udemokratisk eller diskriminerende

Må man indtrængende opfordre samtlige sagens parter til at benytte denne månelandingsjubilæumsdag til at begynde at tænke i muligheder snarere end begrænsninger.