Leder: Enhedslistens dobbeltmoral

Slettet Bruger,

28. april 2007

Hvilket parti er det mest påtaget hellige i Folketinget? Hvilket parti revser konstant regeringen, USA, multinationale virksomheder og mange andre for at overtræde grundlæggende menneskerettigheder? Enhedslisten! Ikke en dag går, uden at man hører Enhedslisten kritisere omgangen med menneskers rettigheder i øst og vest. Men mest i vest, det siger sig selv.

Blandt de rettigheder, som ifølge Enhedslisten er helt grundlæggende, er retten til ansættelse i en hvilken som helst stilling uanset ens race, hudfarve, religion, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse og - læg mærke til det - politiske anskuelse. Det står også i den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som Enhedslisten har stemt for.

Alligevel kan 180Grader.dk i dag fortælle, at netop Enhedslisten diskriminerer mod alle andre end egne medlemmer, når der skal besættes stillinger i partiet. Selv en stilling som rengøringsassistent kan man ikke få, hvis man ikke er certificeret venstreorienteret. Til hvilket formål, spørger man. Er det virkelig nødvendigt at kunne sin Karl Marx for at tørre støv af Pernille Rosenkrantz-Theils bord? Kan man slet ikke vaske gulvet under Frank Aaens kontorstol, hvis man ikke har hyldet den russiske revolution?

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, påstår, at den politiske diskrimination er nødvendig, for ellers kan rengøringsassistenten ikke blande sig og give gode råd til partiets politikere. Hvorfor dog ikke? Kan man som politiker i Enhedslisten virkelig ikke håndtere gode råd fra folk, som ikke betaler kontingent til partiet?

I bund og grund burde man afskaffe alle love, regler og konventioner, som vil diktere personer og virksomheder, hvem de skal ansætte. Lad dog folk selv bestemme. Det går kun ud over dem selv, hvis de p.g.a. forstokkede fordomme ikke vil ansætte de bedst egnede. Så kan konkurrenterne jo kapre den gode, overskudsgivende arbejdskraft. Men når Enhedslisten vil belære alle os andre om, hvem vi skal ansætte, uden at partiet selv vil leve op til de høje principper, så findes der et godt ord for det: Dobbeltmoral.