Imamer og bederum skal hindre radikalisering i fængsler

Imamer og bederum i danske fængsler skal forhindre radikalisering af muslimske indsatte

Slettet Bruger,

30/01/2008

Imamer og bederum i danske fængsler skal forhindre radikalisering af muslimske indsatte. Det fastslår en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier ifølge Ritzau.

Rapporten peger på, at mange muslimer får deres stolthed og selvværd ved religiøs fordybelse. Og i så fald kan uddannede imamer
i personalestaben forhindre indsatte i at blive radikaliserede af islamistiske medfanger.

"I fængsler, hvor der ikke er mulighed for at komme i kontakt med en imam, vil en indsat med blot en smule viden om islam kunne påberåbe sig autoritet blandt de konverterede indsatte, hedder det ifølge Ritzau i rapporten.

Øget fokus
Undersøgelsen understreger også, at religion kan hjælpe mange indsatte ud af kriminalitet. Det anbefales også, at der holdes et vågent øje med konverterede muslimer, når de vender tilbage til friheden.

"Dette kræver et øget fokus og en koordineret indsats på området," lyder konklusionen ifølge Ritzau.

[email protected]

Kilde: