Af Jonas Geldmann
Det har altid undret mig, men de facto er naturen og miljøet en venstreorienteret sag, på trods af at være samfundets eneste i sandhed liberale bastion, hvis efterladt til sig selv og forvaltet på egne præmisser. Det kan undre; for der er ikke noget i naturen, der skriger på røde faner, solidaritet eller arbejderkamp.En progressiv naturpolitik er da også i mange andre lande en sag for alle. Hos vores nabo, Sverige, skal man næsten stemme konservativt, hvis man virkelig kærer sig om den del af den svenske arv, der går længere tilbage end noget skabt af mennesker.
At beskytte naturen og sikre at den overhovedet findes i et hav af asfaltveje, marker, plantager og byer synes faktisk at være en kerneliberal sag. For hvis noget er indgribende i ens liv uden egen accept, er det vel når vores mulighed for at bruge naturen fratages os - simpelthen fordi andre ødelægger eller fjerner den. Det samme kan siges om hele klima/forureningsdebatten; det må være kerneliberalt, at vi ikke kan accepterer, at vores liv forkortes af dieselpartikler og dioxiner fra afbrændte biler på Nørrebro, eller at vi skal lide under en tør afsvedet sommer, hvor algevækst forhindrer afkøling i havet, mens vi om vinteren plages af oversvømmelser, ødelagte kældre og kloakoverløb - det må da være liberalt ikke at finde sig i den slags?
Derfor kan det undre, at der på 180Grader næsten aldrig er artikler om natur og miljø, og at de, når de en sjælden gang i mellem findes, præsenteres med en selvfølgelig foragt, som om det at holde af naturen er lige så aparte som at holde af Stalin eller efterlønnen. Det kan undre, at natur og miljø uomtvisteligt har fået det værre under en liberal regering, der nærmest i et korstogslignende angreb har decimeret indsatsen for vores omgivelser og efterladt den i hænderne på et landbrug, der tilsyneladende ikke er til gavn for mange andre end sig selv. Men som til forskel fra landets andre bistandsklienter er blevet fredet. Hvis vi skal kræve frihed, skal det så ikke være til mere end os selv og vores private ejendomsret? Skal det ikke være for vores omgivelser, vores børn og deres børn? Fortjener de ikke også frihed?
Den 30. april udkom Teknologirådet med en rapport: "Biodiversitet 2010 - hvordan når vi målene?" Rapporten er udarbejdet på baggrund af tre høringer i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af nogle af landets førende forskere og forvaltere fra Naturvidenskab, samfundsvidenskab og jura. Selvom vi er mange, der ikke går en dag igennem uden et lille jag i siden med tanken om 2010-målene, og hvor kort tid vi har tilbage til så stor en opgave, er der sikkert mange læsere, der ikke ved hvad der snakkes om. Verden udenfor er fyldt med spændende liv, fra koen på marken til Maren i kæret og fra biller der kan udgyde 100 grader varmt gift, til laksefisk der på verdensplan kun findes i ét vestjysk vandløb.
Alt i alt huser Danmark foruden os mennesker 34.999 forskellige dyr, planter og svampe, sådan ca., og det er faktisk ikke så ringe endda. Foruden at det i sig selv er fantastisk at være begavet med en sådan mangfoldighed, er alle disse mange væsner med til at få de store hjul til at køre rundt. I de fleste tilfælde ved vi ikke hvordan, men beviserne hober sig op, når det skal dokumenteres, at selv små økologiske forandringer kan få fatale konsekvenser for biologiske systemer og de dyr, der lever i dem - ikke mindst os selv. Der er derfor mange gode grunde til at Danmark sammen med de andre EU lande har forpligtet sig til inden 2010 at stoppe reduktion af biodiversitet: 2010-målet.
Teknologirådets rapport taler i den sammenhæng befriende frit fra leveren og i samme klare sprog som OECD allerede brugte tilbage 1999 og 2007: vi har svigtet, og vi skal til at have fart på, hvis vi ikke vil tabe de sidste spæde rester af vores såkaldte natur! Rapporten peget på tre overordnede problemer:
- Naturen mangler plads
- Naturen bliver ensformig
- Invasive arter ændrer naturen
Vi står i dag kun med begrænset viden om, hvor slemt det står til og helt uden en vision for, hvordan vi skal nå i mål og sikre, at Danmark beholder den store biologiske mangfoldighed, vi i sandhed er begavet med. Teknologirådet fremlægger ellers en køreklar plan for at nå målene: 1. identificer problemets omfang, 2. udarbejd en kvantitativ og målbar handlingsplan med enkle virkemidler der kan dokumentere fremskridt, 3. samstem med eksisterende lovgivning og praksis, 4. vurder nuværende og fremtidig praksis med henblik på en langsigtet indsats og 5. udvikling af vidensbaserede værktøjer til en fremtidig naturforvaltning.
Kan vi acceptere, at andre forringer vores natur i den grad, som vores omgivelser gør i dag? Kan vi leve med at vores muligheder for udfoldelse reduceres? Kan vi leve med højere priser på vand? - for det er sikkert, at vi ikke kan leve af forurenet drikkevand. Og kan vi leve med, at alle oplevelser ude i naturen skal foregå uden for Danmark? Det er i sandhed vores frihed og retten til at selv at bestemme, hvad vi vil udsættes for, der står på spil, når vi sammen med naturen sættes bag tremmer af motorveje, markskel og bygrænser.
Jonas Geldmann er specialestuderende i biologi på Københavns Universitet og formand for Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling samt medlem af Rektors klima- og bæredygtighedsgruppe
