Friheden findes på Østersøen

Af Lasse Birk OlesenMenneskets største befrier gennem historien har været teknologi

Slettet Bruger,

26. august 2009

Af Lasse Birk Olesen

Menneskets største befrier gennem historien har været teknologi. I 1440 fandt en guldsmed ved navn Gutenberg på at støbe enkelte bogstaver i bly, sætte dem til at rotere på sin gamle vinpresse og opfandt dermed bogtrykkerkunsten. Det betød, at renæssancens idéer kunne spredes fra Firenze i syd til London i nord, knapt inden den katolske kirke nåede at reagere på, at dens moralske og etiske monopol brast.

Ligeledes var det takket være den nyudviklede skibstype, karakken, at Columbus kunne vove sig over Atlanten. Her opdagede han den nye verden, som senere skulle blive hjemsted for nationen, der igennem flere hundrede år var historiens frieste og rigeste.

Som noget af det seneste har teknologien skabt en fritflydende kommunikationsvej, der kan krypteres og er umulig at censurere effektivt. Internettet har bragt ytringsfrihed til millarder af mennesker verden over, og det har støbt ytringsfriheden urokkeligt fast i de lande, der havde den i forvejen.

Mange tror, at det er politik, der former samfundet. Men politikernes holdninger vil altid kun være en refleksion af de strømninger, der findes i befolkningen. Det gælder naturligvis særligt i et demokrati. De store, blivende friheder har mennesket vundet som en følge af, at teknologi er blevet opfundet og er blevet billigere. Det var ganske vist hverken Gutenbergs motiv at udfordre den katolske kirke eller internettets formål at drive det kinesiske censur-bureau til vanvid, men uden teknologien var det aldrig sket.

I dag er teknologien igen blevet moden til at slå et slag for friheden, og denne gang er potentialet måske større end nogensinde før.

Seasteading
Sidste år blev The Seasteading Institute etableret i San Francisco i Californien med en halv million dollars øremærket til at fremme etableringen af permanente samfund på havet. Instituttets tilhængere er en broget flok, men missionen er særlig interessant for liberale. Ifølge FN's havretskonvention, som næsten alle lande har underskrevet, ophører statens jurisdiktion nemlig 22 km fra landets kyst på alle punkter på nær fire: Forurening, beskatning, told og immigration. Lovgivningen på disse områder gælder undtagelsesvist ud til 44 km fra kysten.

Det betyder, at på de 70% af jordens overflade, som havene dækker, står det os frit for endnu engang at forsøge det, som en lille gruppe nybyggere lykkedes med i Amerika: At forvandle den øde og barske vildmark til et samfund, hvis borgere kan handle og arbejde sammen, men også respektere at ingen må bruge voldelige midler for at nå personlige mål. Et frit samfund.

Og mens Amerika som bekendt senere skulle komme til at lide under en stadig voksende stat, så gør havets natur, at vi har grund til at forvente, at den samme skæbne ikke vil overgå vores samfund til søs. Mens huse på jorden står fast, så kan både og flydende konstruktioner så store som højhuse nemlig nemt flyttes rundt på vandet. Det medfører, at hvis du er tilknyttet en gruppe af havets nye borgere, som en dag beslutter at hæve skatten med 10%, så kan du blot lade dit hjem flyde hen til en anden gruppe, der har mere gunstige forhold. Forestil dig at kunne skifte land uden at skifte bolig, og hvilken konkurrence det vil medføre landene imellem om at tilbyde de laveste skatter og de mindst rigide regler.

Der er ingen tvivl om, at det er muligt at gøre scenariet til virkelighed. Hver dag sejler der allerede hundredevis af krydstogtskibe rundt med alle de faciliteter ombord, som passagererne kan ønske sig. Hvordan vi vil håndtere det som permanente borgere på havet er et åbent spørgsmål, men det meste af teknologien er der allerede og er ikke frygtelig dyr: Ferskvand kan opsamles ved nedbør eller destilleres fra saltvand. Mad kan fiskes, opdrættes, dyrkes ombord eller importeres fra land. El kan produceres af en dieselgenerator eller indfanges af solceller. Kommunikation kan foregå over internetforbindelsen, som etableres via satellit eller med mobilt bredbånd, hvis vi er tæt på land. Praktiske spørgsmål som disse og mange andre behandles i bogen, som The Seasteading Institute snart udgiver.

Vi gør det!
I april arrangerede jeg sammen med tænketanken CEPOS et foredrag i København med Patri Friedman, direktøren for The Seasteading Institute. Der mødte næsten 100 mennesker op, hvoraf enkelte havde taget turen fra halvejs nede i Europa. Opmærksomheden har givet blod på tanden, og derfor er jeg nu med til at tage initiativ til at etablere gruppen Baltic Seasteading.

Baltic Seasteading har til formål at samle folk, der er interesserede i at bosætte sig på Østersøen (på engelsk: Baltic Sea), og hjælpe de deltagere, der gør alvor af snakken. Østersøens beskyttede vand udmærker sig ved at have lave bølger samtidig med, at havet er stort nok til, at kyststaternes jurisdiktion ikke gælder. Med hele ni forskellige omkringliggende nationer er der også gode muligheder for at sætte af fra land et sted, hvor lovgivningen og økonomien er fordelagtig.

Vores tilgang til projektet er som udgangspunkt, at chancen for succes er størst, hvis vi tager små trin ad gangen. Første skridt for en person, der gerne vil flytte på havet, kan være at købe en båd og bo på den, mens den ligger forankret i havnen. Næste skridt kan være at slutte sig til den gruppe deltagere, som bor 22 km fra kysten, hvor statens suverænitet begynder at ophøre. Herfra er det nemt at beholde sit arbejde på land, for det tager kun en halv time at sejle ind til kysten. Tager man skridtet videre og flytter længere fra kysten, kan man måske klare al sit arbejde via internettet, eller man er blevet selvstændig og kan nyde godt af skattefriheden, der gælder der.

Det er klart, at ikke alle er interesserede i at være blandt de første. En start er altid forbundet med de største udfordringer og de største ofre. På et tidspunkt bliver vi personer nok til at kunne gå sammen om at bygge egentlige platforme, der modsat både er designet til at absorbere bølgerne. Det vil resultere i en mere komfortabel levestil, som gør flere mennesker interesserede. Hvis du synes, at seasteading er en glimrende idé, men du ikke kan leve uden naboer til alle sider, en 7-Eleven på hjørnet og en seng, der står helt stille, så er Baltic Seasteading ikke gruppen for dig endnu. Men vær klar: Før Amerika blev hjemsted for millionbyer, var der også nogle få pionerer, der lagde fundamentet, og udviklingen går ofte hurtigere, end vi tror.

Hvis du til gengæld allerede nu øjner fordelen i at eje et mobilt hjem, eller du bare brænder for at være blandt de første i en bevægelse, der har potentiale til at ændre verden, og kan se dig selv flytte på vandet i de kommende år, så tilmeld dig vores mailingliste og duk op til vores møder. Vi har ingen patentløsning på hvilken strategi, der er den bedste at følge, men tilsammen kan vores research og reelle forsøg finde vejen, der virker.

Første møde finder sted i København, lørdag d. 19. september kl. 18. Tilmeld dig ved at sende en e-mail til lasse@seasteading.org. Det præcise mødested afhænger af antal tilmeldte, og alle tilmeldte vil blive underrettet per e-mail i dagene op til.

Baltic Seasteading - hjemmeside og mailingliste

Lasse Birk Olesen er ingeniørstuderende ved DTU og har arbejdet som volontør for The Seasteading Institute