Auschwitz-overlevende skal betale skat i Sverige af erstatningssum

Den nu 84-årige Miriam Landau har ikke haft et let liv

Slettet Bruger,

17. marts 2009

Den nu 84-årige Miriam Landau har ikke haft et let liv. Efter en tid i en ghetto i Ungarn blev hun overført til de tyske koncentrationslejre Auschwitz og Dachau, hvor hun blev tvunget til hårdt slavearbejde. Efter 2. Verdenskrig kunne hun endelig flygte til Sverige. Hendes trængsler ser dog tilsyneladende ikke ud til at være helt omme endnu, skriver gt.se.

Miriam Landau har nemlig ikke kunnet arbejde i Sverige på grund af skader pådraget under slavearbejdet. Dette betyder, at hun er berettiget til at modtage en kompensation på 80.000 svenske kr. af den tyske stat. Den svenske stat mener dog, at denne kompensation tæller som en indkomst for den syge Miriam Landau. Derfor skal halvdelen af den betales i skat og hendes pension skal i øvrigt sænkes.

Miriam Lundau har indtil videre fået sin sag hørt i den svenske Länsrätt og Kammarrätt. Her har den svenske stat har fået medhold i sine krav til den tidligere Auschwitz-fange. Nu skal sagen ifølge gt.se afgøres i den svenske Regeringsrätt.

johan@180grader.dk