732.000 til LO-næstformand, der selv ønskede at stoppe

Hun kom, hun så og hun tabte

Slettet Bruger,

15/01/2008

Hun kom, hun så og hun tabte. Og så rejste hun, LO's tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. Da hun efter LO-kongressen i november måtte se Harald Børsting løbe med formandsposten i et mere end almindeligt tæt kampvalg. Men selv om hun frivilligt forlod LO, så har der siden været forhandlinger om en fratrædelsesgodtgørelse, og nu er der opnået enighed om et års løn, hvilket svarer til 732.000 kroner.

"En valgt i fagbevægelsen har ret til en bestemt løn ved fratrædelse, så jeg vil da gerne have, hvad jeg har krav på," siger Tine Aurvig-Huggenberger til Ritzau.

Forleden kom historien om tidligere HK-formand John Dahl, der efter 14 som fagforeningsboss valgte at gå til en toppost i forsikringsselskabet ALKA, som er delvist ejet af HK. Det jobskifte gav ham samtidig en halv årsløn på en halv million kroner med fra HK. Og nu rammes fagbevægelsen altså af endnu en historie om fratrædelsgodtgørelse til topfolk, der selv vælger at skifte job.

"Der vil altid herske forskellige meninger om, hvorvidt det er rimeligt, men pengene frafalder, hvis jeg finder et andet arbejde. Derudover er det godkendt af LO's daglige ledelse og hovedbestyrelse," siger Tine Aurvig-Huggenberger til Ritzau.

HK har efter John Dahl-sagen annonceret, at de vil ændre deres godtgørelsesregler for topchefer, der frivilligt forlader fagforeningen.

[email protected]

Kilde: