Hvad er ejendomsskat?
Ejendomsskattebilletten indeholder en opkrævning af grundskyld – et andet ord for ejendomsskat – til kommunen, ligesom den også indeholder udgift til renovation, rottebekæmpelse og typisk også skorstensfejning. På den måde betaler du flere ting på én gang, når du modtager en ejendomsskattebillet.
Selve ejendomsskatten er en skat, der skal betales af alle dem, der ejer bolig i Danmark, uanset om det er ejeren selv, der bor i boligen eller ej. En lejer skal således ikke betale ejendomsskat, men udlejeren vil typisk have taget højde herfor ved opgørelse af huslejens størrelse. Det er den enkelte kommune, der opgør og opkræver ejendomsskatten, og det er op til hver enkelt kommune, hvorvidt de vil opkræve halvårligt eller kvartårligt.
Hvordan beregnes ejendomsskat?
Til brug for beregning af ejendomsskattens størrelse, tager kommunen udgangspunkt i grundens værdi. Grundens værdi fremgår af den offentlige ejendomsvurdering, som foretages hvert eneste år. Selve beregningsgrundlaget findes ved, at man tager det mindste beløb af enten grundværdien ifølge den seneste offentlige vurdering, eller den grundværdi, der dannede grundlag for sidste års ejendomsskat (såkaldt grundskatteloftsværdi). I sidstnævnte tilfælde skal der dog i så fald tillægges en reguleringsprocent på mellem 3 og 7 %. Der fastsættes takstmæssigt hvert eneste år.
Når beregningsgrundlaget er fundet, bestemmer hver enkelt kommune selv størrelsen af den promille, som kommunen synes, at der skal betales. Promillesatsen skal dog ligge et sted mellem 16 og 34 promille. Du kan gå ind på din kommunes hjemmeside og se, hvilken takst netop din kommune har valgt til beregning af ejendomsskat.
Indefrysning af ejendomsskat – hvorfor?
Hvis du ejer fast ejendom, har du sikkert allerede hørt om indefrysning af ejendomsskatten. Baggrunden for indefrysning er politisk og skal findes i den vedtagne boligskattereform fra 2017. Det var egentlig meningen, at boligskattereformen skulle træde i kraft den 1. januar 2021, men den er endnu engang blevet udskudt – og nu til den 1. januar 2024. Tidligere har der været et fuldstændigt boligskattestop, og denne reform erstatter blandt andet boligforliget og boligskattestoppet.
Fordi reformen ikke er trådt i kraft endnu, har man indført en midlertidig indefrysningsperiode fra 2018 til og med 2023, hvor stigninger i ejendomsskatten automatisk bliver indefrosset. Det indefrosne beløb bliver naturligvis ikke forrentet, idet der ikke er tale om en frivillig ordning. Det betyder også, at boligejere ikke kan fravælge indefrysningen. Der er dog en bagatelgrænse for de indefrosne beløb på 200 kroner. De nominelle stigninger i ejendomsskat, som normalt sker hvert år, men som nu er indefrosset, forfalder dog til betaling, hvis boligejeren sælger ejendommen.
Hvordan har ejendomsskatten udviklet sig gennem årene?
I 2001 blev der sat et delvist stop for stigninger i ejendomsskatten. Skattestoppet gjaldt dog kun stigninger i ejendomsværdiskat (mere herom nedenfor i sidste afsnit). Grundskylden (det vil sige ejendomsskatten kunne fortsætte med at stige hvert eneste år, men ikke med mere end de 7 % som nævnt ovenfor.
Imidlertid er grundpriserne i rigtigt mange områder af Danmark i den mellemliggende periode steget markant mere end 7 %, og det gav et stort efterslæb i de enkelte kommuner i skattemæssig henseende. I år (2020) vil dette efterslæb dog være indhentet i en stor del af kommunerne.
I 46 af landets 98 kommuner vil boligejerne komme til at betale en smule mere i ejendomsskat, og det gælder særligt i hovedstadsområdet. Ejendomsværdiskatten er stadig frosset fast på et 2001-2002 niveau, men ejendomsskatten selv stiger med op til 5,8 % i år (2020). Det gælder dog kun de personer, som i forvejen betaler et lavere beløb i ejendomsskat som følge af et meget lavere beløb i henhold til den offentlige ejendomsvurdering.
Hvad skal du være opmærksom på?
Ejendomsskatten hviler altid på den til enhver tid værende ejer af den pågældende bolig. Hvis du er ude i at købe fast ejendom, skal du derfor altid sikre dig, at sælger rent faktisk har betalt alle de rater af ejendomsskat, som er forfaldne til betaling. Ellers hænger du på de skyldige beløb fra den dag, du overtager huset eller lejligheden.
Du skal desuden også altid huske at betale ejendomsskatten til tiden. I modsat fald er kommunen nemlig berettiget til at kræve renter af beløbet fra det tidspunkt, hvor den skulle have været betalt. Renten udgør et takstmæssigt fastsat beløb, som forfalder hver eneste måned, indtil du rent faktisk får betalt hele det skyldige beløb (inklusive renter mv.). Du skal også være opmærksom på, at kommunen også har ret til at kræve både rykkergebyrer og retsafgifter betalt af dig, og at det samlede beløb kan danne grundlag for en udlægsforretning.
Hvad er ejendomsværdiskat?
Selvom der er mange, der tror det, så er ejendomsskat og ejendomsværdiskat ikke det samme.
Ejendomsværdiskat er en skat, som du kun er forpligtet til at betale, hvis du rent faktisk bor i den bolig, du ejer. Det betyder også, at hvis du udlejer dit hjem, skal du ikke betale ejendomsværdiskat. Desuden opkræves ejendomsværdiskatten også på en helt anden måde end ejendomsskatten, idet der nemlig her er tale om en egentlig skat, der opgøres og opkræves over din forskudsopgørelse, ligesom øvrige skatter. Herefter opgøres den på vanlig vis årligt på din årsopgørelse.
Ejendomsværdiskatten udgør 1 % af den del af ejendommens værdi, der ligger under 3.04 mio. Er ejendommen mere værd, skal værdien udover det førnævnte beløb beskattes med 3 %. Som nævnt ovenfor, har man politisk vedtaget et stop for stigninger i ejendomsværdiskatten, og det betyder i praksis, at ejendomsværdiskatten for dit hjem kun vil stige, hvis din ejendomsværdi forøges kraftigt, for eksempel ved en omfattende ombygning eller ved udvidelse af grundarealet.
Desuden kan din ejendomsværdiskat sænkes, hvis du opfylder én af nedenstående kriterier:
- Du er gået på pension eller er enke/enkemand efter en pensionist (og du har kun begrænset indtægt)
- Din bolig er eller har været udlejet delvist
- Du i samme periode har betalt udenlandsk ejendomsskat
- Du har købt overtaget ejendommen senest den 1. juli 1998
- Din bolig har stået tom eller ubeboet i en nærmere angivet periode
