Hvis du ejer fast ejendom, har du helt sikkert allerede hørt om grundskyld. Grundskyld er nemlig en skat på jord. Det er dermed ikke en beskatning af den bolig, du bor i og ejer, men derimod en skat af den grund, du ejer. Vi giver dig et nærmere indblik og en god forståelse for grundskyld herunder.
Hvad er grundskyld?
Boligejere vil enten hvert kvartal eller hvert halve år modtage en ejendomsskattebillet, som indeholder opkrævning af grundskyld. Grundskyld kaldes også ejendomsskat, og det er en skat, der opkræves af den lokale kommune, og som udgør en nærmere beregnet promille af værdien af den grund, din bolig er på. Udover grundskyld vil ejendomsskattebilletten også opkræve udgifter til rottebekæmpelse, renovation og oftest også til skorstensfejning.
Grundskyld skal betales af alle de personer, som ejer fast ejendom i Danmark, uanset om vedkommende selv bor i boligen eller ej. Det betyder, at en lejer for eksempel ikke skal betale ejendomsskatten, men der er ingen tvivl om, at udlejeren vil have taget højde for ejendomsskatten ved udregning af huslejens størrelse.
Hvorfor betaler man grundskyld?
I Danmark beskatter man som bekendt (mere eller mindre) enhver indkomst. Og det gælder altså uanset, om indkomsten består af penge eller naturalier. Hvis du for eksempel vælger at investere i aktier, så skal det kapitalafkast, du måtte få ud af det, beskattes. På samme måde gælder altså, hvis du investerer i en ejendom.
Her beskattes du af at have fået et sted at bo – men til gengæld beskattes du ikke af en eventuel profit, der måtte komme, når ejendommen sælges igen.
Hvis ikke man skulle betale grundskyld, ville der potentielt kunne ske en skævvridning i behandlingen af de forskellige investeringsobjekter. Ejer du bolig, er boligens afkast jo en boligydelse, som forbruges af dig som en indkomst. Og det skal altså beskattes.
Hvordan beregnes grundskyld?
Når kommunerne skal beregne, hvor meget du skal betale i grundskyld, så tager de udgangspunkt i grundens værdi. Og grundens værdi bliver hvert år opgjort via den offentlige ejendomsvurdering.
Når man ser på beregningsgrundlaget, så tager kommunen enten udgangspunkt i grundskatteloftsværdien (den værdi, der lå til grund for grundskylden det seneste år), eller de tager udgangspunkt i den grundværdi, der følger af den seneste offentlige vurdering.
I førstnævnte tilfælde skal der dog en reguleringsprocent med i puljen, som lægges til beløbet. Reguleringsprocenten lyder på 3-7 %, som fastsættes takstmæssigt hvert eneste år.
Når kommunen har fundet beregningsgrundlaget, fastlægger de selv størrelsen af den promille, som danner grundlag for opgørelsen af grundskylden. Den skal dog ligge mellem 16 og 34 promille. Du kan nemt finde ud af taksten for din kommune ved at gå ind på kommunens hjemmeside.
Indefrysning af grundskyld – hvad er det?
Pt. er der aftalt en indefrysning af grundskylden, og baggrunden herfor skal findes i boligskattereformen, som blev vedtaget i 2017. Selvom reformen skulle være trådt i kraft i 2021, så er den flere gange blevet udskudt. For nuværende skulle den gerne træde i kraft den 1. januar 2024. Reformen erstatter det gamle boligskattestop, men fordi den endnu ikke er trådt i kraft, har man fra politisk side vedtaget en indefrysning af grundskylden i den mellemliggende periode, indtil reformen træder i kraft.
Det betyder, at eventuelle stigninger i grundskylden bliver indefrosset – dog med undtagelse af en bagatelgrænse på 200 kroner. De indefrosne beløb bliver ikke forrentet, fordi ingen boligejere kan fravælge ordningen, og det forekom derfor heller ikke rimeligt, at de skulle betale renter af indefrosne beløb.
De stigninger i grundskyld, der normalt sker hvert år, men som pt. er indefrosset, vil dog blive krævet betalt af ejeren af en ejendom, hvis han eller hun sælger boligen.
Er grundskyld og ejendomsværdiskat det samme?
Grundskyld og ejendomsværdiskat er ikke det samme. Grundskyld er nemlig som nævnt en skat, som boligejere skal betale af den grund, hvor boligen er beliggende på, og som de skal betale, uanset om de selv bor i boligen, lejer den ud eller andet. Ejendomsværdiskat er derimod en skat, der kun skal betales, hvis du rent faktisk bor i ejendommen. Hvis du lejer din ejendom ud, skal du ikke betale ejendomsværdiskat.
Desuden opgøres ejendomsværdiskat også markant anderledes og meget mere enkelt end beregning af grundskyld. Ejendomsværdiskatten udgør nemlig 1 % af den del af ejendomsværdien, som ligger under 3.040.000 kroner. Hvis den pågældende bolig er mere værd end dét, skal der betales 3 % af den værdi, der overstiger 3.040.000 kroner. Her tages der også udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, og som anført ovenfor er der pt sat stop for stigninger i ejendomsværdien.
Ejendomsværdiskatten opkræves over din forskudsopgørelse, ligesom resten af den skat, du skal betale, hvorefter den opgøres endeligt hvert år på din årsopgørelse. Opfylder ejeren én eller flere af de nedenstående kriterier, kan ejendomsværdiskatten i øvrigt blive sænket:
- Din bolig står tom eller ubeboet
- Din bolig er delvist udlejet
- Du er gået på pension eller er enke/enkeman efter en pensionist
- Du har overtaget boligen senest 01.07.1998
- Du betaler udenlandsk ejendomsskat
Er der forhold, du skal være opmærksom på?
Som nævnt ovenfor hviler grundskylden på ejeren af ejendommen. Det betyder også, at hvis du er ude i at købe ny bolig, skal du altid sikre dig, at den tidligere ejer har betalt al forfalden grundskyld. Hvis det ikke er tilfældet, vil det nemlig være dig, der kommer til at hænge på betalingen over for kommunen. Det gælder, selvom du slet ikke boede i ejendommen i den periode, som grundskylden vedrører.
Når du køber en bolig, hænger du altså på alt forfalden grundskyld, der allerede hvilede på ejendommen forud for den dag, du overtog boligen.
Dernæst skal du naturligvis også være opmærksom på selv at få betalt grundskylden til tiden, så du ikke bliver overbebyrdet med renter fra kommunens side. Kommunen har nemlig ret til at opkræve renter af grundskylden fra første dag, du misligholder en betaling, ligesom de også kan opkræve rykkergebyrer. Renter opgøres takstmæssigt og pålægges for hver eneste måned, du ikke betaler.
Husk derfor altid at betale grundskylden til tiden, så du undgår at betale alle mulige omkostninger, gebyrer og renter oveni.
