Den gruppe demonstranter, der onsdag stormede kongresbygningen i USA, skal ses som det mest radikale udtryk for en gruppe af amerikanere, der er relativt udbredt.
Det vurderer Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Her forsker han blandt andet i politisk had, konspirationsteorier og protestbevægelser i USA.
- Undersøgelser viser, at det her ønske om at sprede kaos og brænde samfundet ned til grunden i overført betydning er der op til 15 procent af den amerikanske befolkning, der har en eller anden snært af.
- Så det er vigtigt ikke bare at se det som et udtryk for en lille gruppe, der opererer uafhængigt af resten af samfundet. De er det ekstreme udtryk for et dybt splittet samfund.
- Det er en splittelse, der har bygget sig op over de sidste årtier, hvor vi har set stigende polarisering, ulighed og følelser af at blive efterladt på perronen, siger Michael Bang Petersen.
Han forklarer, at den her gruppe af amerikanere har et stort had mod det politiske system og ikke føler, at de bliver anerkendt.
Men om onsdagens uroligheder var toppen af isbjerget, er meget svært at forudsige.
- Ting tager altid tid når det kommer til vold desværre. Den bedste metafor for politisk vold er et jordskælv. Hvor du har spændinger, som langsomt bygges op, og så kan der komme skælv inden og efter. Det man aldrig ved er, om det her var det store skælv eller indledningen, siger Michael Bang Petersen.
Yderligere uroligheder kan afhænge af, hvordan forskellige politiske ledere i USA reagerer. En eskalerende faktor kan ifølge Michael Bang Petersen være, hvis demokraterne laver tiltag mod Donald Trump.
- Men man må håbe, at det her var det store skælv, siger han.
Under urolighederne er foreløbig fire personer meldt dræbt, mens over 50 er anholdt.
Kilde: /ritzau/
