Nye Borgerlige har stillet et beslutningsforslag om, at muslimske trossamfund ikke skal kunne anerkendes af staten. Det skriver Kristeligt Dagblad, der har interviewet partiformand Pernille Vermund om forslaget.
Herhjemme nyder trossamfund særlige forhold, når de er anerkendt af staten. Herunder også flere økonomiske fordele såsom undtagelse fra skattepligt.
Men de fordele skal det nu være slut med for muslimske trossamfund, mener Nye Borgerlige. Partiet mener, at Islam er i modstrid med et frit demokrati, og at muslimske trossamfund derfor ikke skal anerkendes af staten.
Pernille Vermund fortæller dog, at hun ikke regner med at få stemt beslutningsforslaget igennem. Alligevel synes hun, at det er et vigtigt forslag at rejse.
- Vi er nødt til at rejse debatten. Vi ser det som en anledning til at få partierne i Folketinget til at reflektere over, hvad islam er for en størrelse, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den religion nyder særlige privilegier forbundet med at være et anerkendt trossamfund. Der skal være religionsfrihed, men staten skal ikke give fordele til en religion, der krænker andres religionsfrihed og tager hårde midler i brug over for vantro og andre religioner, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Partiformanden afviser endvidere overfor avisen, at forslaget er grundlovsstridigt.
I Grundlovens paragraf 79 står der ellers, at "ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder", men det er ifølge Pernille Vermund ikke til hinder for beslutningsforslaget.
- Det er ikke grundlovsstridigt. Der er forudsætninger for at blive anerkendt som trossamfund, og det er blandt andet, at man skal indlevere beskrivelse af sit trossamfund og den tankegang, der ligger bag. Hvis der sidder politikere og embedsmænd og tænker, at islam er en religion som alle andre, har vi reelt et problem, siger hun og fortsætter:
- Vi vil ikke nægte muslimer at dyrke deres tro, men islamiske trossamfund skal ikke understøttes af staten.
