I et høringssvar til Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer Børnerådet, som er er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder, til at indføre en mindstealder for ikke-medicinsk omskæring af drengebørn.
- Børnerådet har i flere sammenhænge, også over for Styrelsen for Patientsikkerhed, givet udtryk for sin betænkelighed ved de gældende regler om omskæring af drengebørn på ikke-medicinsk indikation, indleder rådet sit svar til styrelsen og fortsætter:
- Rådet mener, at omskæring uden medicinske argumenter på et barn, der ikke er i stand til at give sit samtykke, er en overtrædelse af grundlæggende medicinske og etiske principper og i strid med Børnekonventionen. Det skyldes, at indgrebet er irreversibelt, smertefuldt og kan medføre alvorlige komplikationer.
I Danmark er det tilladt at omskære drengebørn, mens omskæring af pigebørn er forbudt ved lov. Det er særligt religiøse grupper, navnlig muslimer og jøder, der udfører rituel omskæring af raske drengebørn.
Disse religiøse grupper opfordrer Børnerådet de statslige myndigheder til at gå i dialog med.
- I håbet om, at dette kan føre til en anden praksis, opfordrer Børnerådet til, at Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af nærværende viden fortsat indgår i dialogen med de grupper i samfundet, der af religiøse grunde ønsker omskæring af drenge på ikke-medicinsk indikation.
I 2018 fik et borgerforslag om indførelse af en 18-års mindstealder for omskæring af raske børn på initiativ af foreningen Intact Denmark de nøvendige 50.000 underskrifter. Selvom borgerforslaget siden blev taget op til diskussion i Folketinget, har det dog ikke ført til nogen lovændring.
