Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg
Kriminalitet

Tidligere drabschef tiltalt for brud på tavshedspligt

Jens Møller har været med til at lave tv-serien "Efterforskningen" i samarbejde med blandt andre Kim Walls forældre. (Arkivfoto)

Jens Møller har været med til at lave tv-serien "Efterforskningen" i samarbejde med blandt andre Kim Walls forældre. (Arkivfoto)

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10/02/2021 11:00

180Graders Redaktion

Jens Møller nægter sig skyldig i alle forhold, som han nu er anklaget for.

Tidligere drabschef i København Jens Møller, oplyser, at han er blevet tiltalt i fire forhold, blandt andet tre tilfælde om brud på tavshedspligten.

Det skulle være sket i forbindelse med udgivelsen af bogen "Opklaret - drabschefens erindringer" fra 2018.

Han er derudover tiltalt for et forhold om stillingsmisbrug. Møller skulle have foretaget flere opslag i politiets sagsstyringssystem, Polsas, uden at have en tjenstlig grund til det.

- Jeg kan sige, at jeg nægter mig skyldig i alle forhold. Jeg mener ikke, at jeg har brudt min tavshedspligt, lyder det fra Jens Møller.

Anklagemyndigheden mener, at Møller bør idømmes en bødestraf, og Møller er klar til at tage konsekvensen, hvis det skulle ende med en dom.

- Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over at komme i denne her situation. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg startede på bogen. Men hvis jeg har overtrådt noget, så må jeg ligesom alle andre stå til regnskab for det, siger han.

Anklagerne mod Møller går på, at han skulle have brudt loven i forbindelse med en række konkrete sager. Han vil ikke komme ind på, hvilke sager der er tale om, men understreger, at der ikke er tale om Ubådssagen.

Jens Møller blev for alvor landskendt i forbindelse med efterforskningen af drabet på den svenske journalist Kim Wall. Hun blev dræbt af den nu livstidsdømte Peter Madsen i hans ubåd "Nautilus" tilbage i 2017.

Der blev i fjor lavet en tv-serie om sagen, "Efterforskningen", hvor skuespiller Søren Malling spillede rollen som Jens Møller.

Møller var også drabschef - eller rettere leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet - da kulturhuset Krudttønden og synagogen i København blev angrebet i februar 2015.

Derudover har han været efterforskningsleder af en række større kriminalsager.

Men i efteråret 2018 blev Jens Møller flyttet som leder af afdelingen for personlig kriminalitet til en mindre prominent stilling som leder af afdelingen for berigelseskriminalitet.

Det viste sig senere at hænge sammen med, at ledelsen i Københavns Politi havde bedt Den Uafhængige Politiklagemyndighed om at undersøge en række forhold i forbindelse med udgivelsen af bogen.

Nogle måneder senere valgte Jens Møller helt at stoppe i politiet.

- Jeg er ikke bitter. Københavns Politis ledelse kunne ikke gøre andet på baggrund af de artikler, der blev skrevet efter bogens udgivelse, end at bede politiklagemyndigheden om at undersøge det, siger Jens Møller.

Han fortæller, at han til at begynde med blev afhørt om 32 mistankepunkter, men at der kun blev rejst sigtelse i seks forhold. Og fire af disse sigtelser er altså mundet ud i en tiltale.

At det overhovedet skulle komme til, at han nu efter 37 år i politiet befinder sig i rollen som tiltalt, hvad han ikke forestillet sig.

- Jeg mener, at jeg har skrevet en bog på en måde, så jeg ikke overtrådte gældende regler. Jeg synes, jeg har gjort det, jeg skulle.

Jens Møller er nu ansat af TV2 som ekspertkommentator inden for politi- og retsområdet.

Derudover er han medejer af selskabet True Crime Agency, der driver forfatter og foredragsvirksomhed.

Selskabet ejes desuden blandt andre af journalist Stine Bolther, som Jens Møller skrev bogen sammen med. Blandt ejerne er også Jakob Buch-Jepsen, der var anklager i Ubådssagen i byretten, og som nu er advokat i Koch/Christensen Advokatfirma.

Kilde: /ritzau/

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

20 høns og 3 moskusænder på Bornholm er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. (Arkivfoto)
Fjerkræ på Bornholm ramt af smitsom fugleinfluenza

27/02/2021 12:00

Gruppe af studerende, som ikke blev offer for massebortførelser af flere end 300 piger på internatskole i det nordvestlige Nigeria fredag.
42 bortførte - heraf mange børn - frigivet i Nigeria

27/02/2021 12:00

Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz (th.),  skriver på Twitter, at han på torsdag skal mødes med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S, i baggrunden) samt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Israel. (Arkivfoto)
Mette F. skal mødes med Østrigs og Israels ledere om vacciner

27/02/2021 12:00

En 28-årig mand er blevet tiltalt for at sætte en anden mand i forbindelse med Islamisk Stat, der sørgede for, at han kom til Syrien og blev oplært i at begå terror. Det skal være sket i 2013, hvor den 28-årige kortvarigt var i kontakt med manden på blandt andet Facebook.(Arkivfoto),
28-årig tiltalt for at hverve en mand til Islamisk Stat

27/02/2021 11:00

Der er skruet op for testindsatsen i Københavns Nordvest-kvarter, efter at der er fundet flere tilfælde af smitte med en sydafrikanske coronavariant. (Arkivfoto)
Genåbning uberørt af flere fund af sydafrikansk variant

27/02/2021 11:00

New Zealand lukker ned i den største by Auckland fra søndag, efter at der er registreret et ny tilfælde af covid-19, siger landets regeringsleder, Jacinda Ardern.
New Zealand lukker Auckland ned i en uge

27/02/2021 11:00

SE OGSÅ

20 høns og 3 moskusænder på Bornholm er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. (Arkivfoto)
IndlandFjerkræ på Bornholm ramt af smitsom fugleinfluenza
Gruppe af studerende, som ikke blev offer for massebortførelser af flere end 300 piger på internatskole i det nordvestlige Nigeria fredag.
Udland42 bortførte - heraf mange børn - frigivet i Nigeria
Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz (th.),  skriver på Twitter, at han på torsdag skal mødes med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S, i baggrunden) samt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Israel. (Arkivfoto)
PolitikMette F. skal mødes med Østrigs og Israels ledere om vacciner
En 28-årig mand er blevet tiltalt for at sætte en anden mand i forbindelse med Islamisk Stat, der sørgede for, at han kom til Syrien og blev oplært i at begå terror. Det skal være sket i 2013, hvor den 28-årige kortvarigt var i kontakt med manden på blandt andet Facebook.(Arkivfoto),
Kriminalitet28-årig tiltalt for at hverve en mand til Islamisk Stat

Om Kontakt Send debatindlæg
Debatregler Annoncering Privatlivspolitik Arkiv
Log ind Registrer Log ud Profil Nyhedsbrev

© 2021 180Grader