Domstole anbefales at aflyse mindre ikke-hastende sager

Domstolenes krisestab anbefaler to meters afstand i retten. Det kan gøre det svært at gennemføre alle sager.
Det er op til de enkelte domstole at afgøre, om de vil aflyse eller udsætte ikke-hastende sager på grund af corona-situationen. (Arkivfoto)
Det er op til de enkelte domstole at afgøre, om de vil aflyse eller udsætte ikke-hastende sager på grund af corona-situationen. (Arkivfoto)

180Graders Redaktion,

07/01/2021

I lyset af den seneste udvikling i forhold til situationen med coronavirus er domstolenes krisestab klar med en række nye anbefalinger.

Det fremgår af en nyhed på Domstolsstyrelsens hjemmeside.

Retsmøder i landets retter bør kun gennemføres, hvis der kan holdes to meters afstand, lyder det. Og da det kan være vanskeligt at gennemføre alle sager, anbefales det at prioritere de sager, som retterne finder mest kritiske.

Krisestaben anbefaler også at aflyse eller udsætte ikke-hastende mindre sager efter en konkret vurdering. Det kan eksempelvis dreje sig om ikke-hastende udlægssager, bødesager og tilståelsessager. Det skriver Domstolsstyrelsen.

Anbefalingerne gælder fra torsdag til og med den 17. januar, eller til der foreligger en fornyet sundhedsfaglig vurdering.

Når retterne skal vurdere de mest kritiske sager, kan der tages udgangspunkt i sagens hastende eller indgribende karakter, eller i at sagen ikke kan tale udsættelse.

Det kan være grundlovsforhør, sager med fængslede, hastende familieretlige sager, domsmandssager eller andre, som af særlige grunde ikke bør aflyses.

Retterne anbefales fortsat som udgangspunkt at afvikle notarialforretninger.

Hvis man står til at skulle møde i retten, skal man stadig møde op, medmindre man får besked om, at sagen er aflyst. Skal man noget i retten, så kan man også holde sig orienteret på rettens hjemmeside.

Krisestaben består af Domstolsstyrelsens direktion, udvalgte stabsfunktioner, præsidenterne for Vestre Landsret, Københavns Byret, Retten i Herning, Retten i Lyngby og Dommerforeningens formand.

Krisestabens anbefalinger er vejledende. Det er op til den enkelte ret og dommer at afgøre, hvordan sagerne håndteres.

I marts lukkede domstolene stort set ned og gik i nødberedskab på grund af coronavirus, inden de genåbnede igen i slutningen af april.

Da medførte efterfølgende kritiske artikler om, hvorvidt det var domstolene selv, der afgjorde nedlukningen. Det er væsentligt, fordi det i Grundloven fastslås, at domstolene skal være uafhængige.

Information bragte i august en artikel, efter at avisen var kommet i besiddelse af referater fra møder i den krisestab, som Domstolsstyrelsen nedsatte 11. marts efter nedlukningen.

Referaterne forstærkede ifølge eksperter en opfattelse af, at det var regeringen, der traf beslutningen.

Justitsministeren og direktøren for Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, har dog afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde tidspunktet for genåbning.

Kilde: /ritzau/