Indvandrerkvinder tvinges til at stemme på De Radikale – men partiet nægter at tale om det

Beskyldningerne kommer efter at De Radikale de seneste år har opnået vælgeropbakninger hos indvandrersegmentet på et niveau, som reelt ikke er sammenligneligt med resten af landet.
Folketingets pressefoto af Sofie Carsten Nielsen
Folketingets pressefoto af Sofie Carsten Nielsen

Lars Bjørknæs,

05. maj 2021

Er der to der står sammen i dansk politik, så er det De Radikale og indbyggerne i landets ghettoområder som Gjellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Ishøj i København. Det kan først og fremmest ses ved, at De Radikale ved de seneste Folketings- og lokalvalg har sat sig på en meget stor del af stemmerne i disse bydele. Vel og mærke stemmeandele, der må anses for nærmest unormale for partiet, hvis der sammenlignes med opbakningen andre steder i landet.

Men bag De Radikales succes i ghettoerne, gemmer sig en historie om, at specielt indvandrerkvinderne tvinges til at stemme på Sofie Carsten Nielsens parti. Sådan lyder i hvert fald beskyldningen fra kunsthandler Erik Guldager, der igennem de seneste årtier har opbygget et netværk blandt familier i og omkring Gjellerupparken i Aarhus.

Som du kan høre ham fortælle i podcasten over denne artikel, er han af den klare opfattelse, at stemmeafgivningen på mange måder er sat i system. Det blandt andet ved at kvinderne bliver kørt i pendulfart mellem bopæl og valgstederne, hvor de overvåges under selve valghandlingen i kraft af brugen af billedbeskeder sendt fra en til lejligheden udleveret mobiltelefon. På den måde sikres det ifølge Erik Guldager ikke kun, at kvinderne møder op og stemmer – men også at de stemmer på partier og kandidater, det på forhånd er blevet besluttet af andre.

På 180grader har vi forsøgt at få en udtalelse fra De Radikale i forhold til, hvordan de forholder sig til de alvorlige beskyldninger fra Erik Guldager.

Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.