Er der to der står sammen i dansk politik, så er det De Radikale og indbyggerne i landets ghettoområder som Gjellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Ishøj i København. Det kan først og fremmest ses ved, at De Radikale ved de seneste Folketings- og lokalvalg har sat sig på en meget stor del af stemmerne i disse bydele. Vel og mærke stemmeandele, der må anses for nærmest unormale for partiet, hvis der sammenlignes med opbakningen andre steder i landet.
Men bag De Radikales succes i ghettoerne, gemmer sig en historie om, at specielt indvandrerkvinderne tvinges til at stemme på Sofie Carsten Nielsens parti. Sådan lyder i hvert fald beskyldningen fra kunsthandler Erik Guldager, der igennem de seneste årtier har opbygget et netværk blandt familier i og omkring Gjellerupparken i Aarhus.
Som du kan høre ham fortælle i podcasten over denne artikel, er han af den klare opfattelse, at stemmeafgivningen på mange måder er sat i system. Det blandt andet ved at kvinderne bliver kørt i pendulfart mellem bopæl og valgstederne, hvor de overvåges under selve valghandlingen i kraft af brugen af billedbeskeder sendt fra en til lejligheden udleveret mobiltelefon. På den måde sikres det ifølge Erik Guldager ikke kun, at kvinderne møder op og stemmer – men også at de stemmer på partier og kandidater, det på forhånd er blevet besluttet af andre.
På 180grader har vi forsøgt at få en udtalelse fra De Radikale i forhold til, hvordan de forholder sig til de alvorlige beskyldninger fra Erik Guldager.
Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
