Nye tal: Ikke-vestlige efterkommere klarer sig bedre end deres forældre på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsen for 30-39-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande er på niveau med eller højere, end den var for deres forældre, da de havde samme alder.
De fleste efterkommere fra ikke-vestlige lande er fortsat under 30 år, men flere træder ind på arbejdsmarkedet. Og de klarer sig bedre end deres forældre. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
De fleste efterkommere fra ikke-vestlige lande er fortsat under 30 år, men flere træder ind på arbejdsmarkedet. Og de klarer sig bedre end deres forældre. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

28/04/2020

Hovedparten af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i Danmark er fortsat under 30 år, men flere og flere træder i disse år ind på arbejdsmarkedet.

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at deres beskæftigelse generelt er højere, end det var tilfældet for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder.

Opdeler man efterkommerne på køn, er mændenes beskæftigelsesfrekvens højere, end den var for begge deres forældre, da de havde samme alder. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinderne ligger stort set på samme niveau, som deres fædres. Til gengæld er kvindernes beskæftigelsesfrekvens højere end deres mødres.

Vores analyse viser, at 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne. Hermed er deres beskæftigelse på niveau med eller højere end deres forældre, da de havde samme alder,” siger Kasper Marc Rose Nielsen i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

Med undtagelse af ufaglærte er andelen af efterkommere i beskæftigelse højere end for deres fædre, da de var i samme alder. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen er størst blandt efterkommere med en lang videregående uddannelse.

Efterkommere har samme beskæftigelsessandsynlighed som personer af dansk oprindelse

analysen er der også korrigeret for personernes baggrundskarakteristika såsom uddannelse, erhvervserfaring, civilstand og antal børn. Gør man dette og fokuserer på sandsynligheden for, at 30-39-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande er i arbejde, er den på niveau med sandsynligheden for, at 30-39-årige af dansk oprindelse er i arbejde.

Laves samme analyse for forældrene til de undersøgte efterkommere, ser man, at de havde en lavere sandsynlighed for at være i arbejde end fædrene med danske oprindelse.

Når efterkommere har en sandsynlighed for at være beskæftigelse på niveau med personer af dansk oprindelse kan det være et udtryk for, at integrationen på arbejdsmarkedet er steget fra 1. generation af indvandrere til 2. generation af efterkommere,” fortæller Kasper Marc Rose Nielsen.