Muslimsk organisation: Coronavirus er Allahs straf til islams fjender

En dansk muslimsk organisation hævder, at coronavirusset er Allahs straf til islams fjender verden over.
Coronavirusset er Allahs straf, mener en dansk mulimsk organisation. (Foto: Robert Atanasovski/AFP/Ritzau Scanpix)
Coronavirusset er Allahs straf, mener en dansk mulimsk organisation. (Foto: Robert Atanasovski/AFP/Ritzau Scanpix)

Claes Kirkeby Theilgaard,

12/03/2020

Coronavirusset har for alvor gjort sit indtog i herhjemme med mindst 615 smittede.

For langt de fleste er coronavirusset en ganske almindelig - om end alvorlig og potentielt dødelig - virus, men for den danske, muslimske Facebook-side "Profetens Budskab" og dens tusindvis af følgere er der en decideret guddommelig forklaring på virusset.

Administratorerne på Facebook-siden mener nemlig, at coronavirus er Allahs straf til islams fjender i Danmark såvel som i USA, Kina og andre lande.

- SubhanAllah (Æret være Allah, red.), en lille virus fik hele verden til at blive bekymret og gå amok.. En lille virus fik USA, Kina og andre lande til at tabe millioner kr. En lille virus fik kuffar (de vantro, red.) til at gøre det de bekæmper, skriver siden i et opslag, der har modtaget mange hundrede positive reaktioner.

Den muslimske Facebook-side skriver, at coronavirusset er Allahs straf for forbud mod niqab i bl.a. Danmark. Med virusset tvinger Allah danskere og andre til at være rene som muslimerne, lyder påstanden endvidere.

- De bekæmper niqab, så tvang Allah dem gennem en lille virus til at tildække sig med en maske!, skriver de og fortsætter:

- De bekæmper islam fordi islam og muslimerne er rene og derfor vil de have os ud af deres lande, så tvang Allah dem gennem en lille virus til at vaske sig og gå igennem renhed!

Opslaget bliver afrundet med et koranvers og en påstand om, at coronavirusset er en af "Allahs soldater".

- SubhanAllah.. Det var ikke engang Ummah (den muslimske menighed, red.) og hærene der blev rykket, men en af Allahs andre soldater.. En lille virus..

- "Kun Han kender din Herres soldater." {Quran 74: 31}