Er ytringsfriheden på sociale medier fri?

Den politiske debat foregår ikke længere i forsamlingshusene, i denne tid ikke på værthusene eller generelt i fysisk tilstedeværende med andre debatlystne typer. Det handler ikke kun om coronapandemi men om en globaliseret verden, hvor den politiske debat er flyttet ind i kommentarsporene på sociale medier.

Karen Frese,

16. januar 2021

Karen Frese, Kultur-, ideologi- og religionsordfører og Malthe Taankvist, Skatte- og Finansordfører, Venstres Ungdom


Capitol Hill indhyllet i tåregas. Gadsden-flag og amerikanske flag vajer foran den smukke bygning. Men det, der de næste timer udspiller sig, er alt andet end ønskværdigt og respektfuld for demokratiet. Som unge liberale er vi glade for respekt, retsstat og retskaffenhed og mindre glade for mangel på anerkendelse af et demokratisk valg, som det i de sidste par måneder har været tilfældet blandt de mest loyale Donald Trump-støtter.

Men hvordan kunne det ske? Hvordan kunne det gå til, at massevis af vrede Trump-tilhængere efterladtes så frustrerede over et tabt valg, at de så den voldelige protest som den eneste mulighed? Måske skal svaret findes i de, og særligt den, kommunikationskanaler, som gjorde Donald Trump opsigtsvækkende fra første færd.

Twitter. Her har mennesker hele verden rundt, hver dag, hvor og når som helst kunne se, hvad der foregik hos snart tidligere den amerikanske præsident. Trumps rolle i optøjerne ved Capitol Hill i starten af januar, har nu også været voldsomt omdiskuteret og ledt til, at Trump permanent er blacklisted på Twitter.

Men er det okay? Er det okay, at der i den demokratiske debat, som foregår særligt på Twitter og Facebook, er nogen, der permanent får tildelt et rødt kort? Principielt, ja. Eftersom vi har at gøre med private virksomheder med regler, vilkår og betingelser, må vi som tilhængere af det frie, kapitalistiske marked og med et liberalt verdenssyn acceptere og respektere virksomheders autonomi til at handle, som de ønsker.

Så længe vi ved, hvad det betyder, at debatten hurtigt vil blive genstand for en ekkokammerlignende ensidighed, ser vi ikke den virtuelle debat som skadelig for demokratiet. Men det er heller ikke alle, der ved, hvordan debatten fungerer, når den er styret af algoritmer, Facebookvenner, der sympatiserer med dig, og at du får smidt indhold tilbage i hovedet, som vil sympatisere med dine egne holdninger og bekræfte dem. Det gælder både anti-vaccinetyper, voldelige antifacister og vælgeren, der sidder i provinsparadiset.