Der er brug for mere fleksibilitet og hurtighed i EU's kriseberedskab, som hjælper medlemslande ved store kriser som coronapandemien.
Alle medlemslande er påvirket af krisen på samme tid, og her har det nuværende beredskab vist sine begrænsninger, mener EU-Kommissionen.
Tirsdag fremlægger EU's krisekommissær, Janez Lenarcic, et forslag om at styrke EU's kriseberedskab for bedre at kunne håndtere store kriser i fremtiden.
- Der skal ske en forbedring af EU's midler. Det er for eksempel medicinsk udstyr, felthospitaler, brandslukningsfly og andre aktiver, som kan mobiliseres hurtigt i sundhedskriser, skovbrande og andre store nødsituationer.
- Det skal sikre, at EU er veludstyret, når de nationale kapaciteter er overbelastet, siger han.
EU-Kommissionen foreslår at give to milliarder euro - svarende til godt 15 milliarder kroner - mere til styrkelsen af beredskabet i det næste langsigtede budget fra 2021-2027.
I alt vil der så være 3,1 milliarder euro svarende til 23,1 milliarder kroner til kriseberedskabet over de næste syv år.
Det nuværende kriseberedskab i EU er baseret på frivillige bidrag fra EU-lande og kaldes EU's civilbeskyttelsemekanisme.
Det fungerer ved, at et medlemsland sender EU en forespørgsel på hjælp ved store kriser såsom coronakrisen eller naturkatastrofer.
Her har andre EU-lande så mulighed for at melde sig på banen med forskellige former for hjælp. EU-Kommissionen hjælper med koordinering og ofte økonomisk støtte til forsendelser.
Men under coronakrisen har medlemslande haft svært ved at tilbyde hinanden hjælp, fordi de har haft så meget at se til i hjemlandet, påpeger Lenarcic.
Derfor skal beredskabet styrkes, så EU har midler til at sikre hjælp til medlemslande.
- Da coronavirus ramte Europa, var der mangel på mange slags medicinsk udstyr i medlemslandene.
- Og EU havde ikke magt eller midler til at tilbyde udstyr. Vi kunne kun opfordre til samarbejde. Borgerne forventer, at EU handler i krise. Vi skal alle være bedre forberedt og lære, siger Lenarcic.
Under coronakrisen har EU blandt andet hjulpet med at koordinere og få strandede EU-borgere hjem gennem EU's kriseberedskab.
Og efter forespørgsel om hjælp fra Italien sendte Norge og Rumænien i april nogle læger og sygeplejersker til landet for at hjælpe sundhedspersonalet.
Kilde: /ritzau/
