Coronakrise udløser britisk recession for første gang i 11 år

Den britiske økonomi skrumpede i andet kvartal med 20,4 procent - den største tilbagegang i historien.
A handout image released by 10 Downing Street, shows Britains Prime Minister Boris Johnson attending a remote press conference to update the nation on the novel coronavirus COVID-19 pandemic inside 10 Downing Street in central London on July 31, 2020. (Foto: Andrew Parsons/AFP/Ritzau Scanpix)
A handout image released by 10 Downing Street, shows Britains Prime Minister Boris Johnson attending a remote press conference to update the nation on the novel coronavirus COVID-19 pandemic inside 10 Downing Street in central London on July 31, 2020. (Foto: Andrew Parsons/AFP/Ritzau Scanpix)

180Graders Redaktion,

12/08/2020

Den globale coronapandemi er gået usædvanligt hårdt ud over den britiske økonomi, der nu for første gang i 11 år officielt oplever recession.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC og Sky News.

En ny rapport fra Office of National Statistics (ONS) viser, at den britiske økonomi skrumpede med 20,4 procent i andet kvartal sammenlignet med de første tre måneder af året.

Coronakrisen har ramt økonomien hårdt i flere af verdens største økonomier.

Værst ser det dog altså ud til, at den er gået ud over den britiske, der før krisen var verdens sjettestørste økonomi.

Det siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

- Storbritannien er voldsomt hårdt ramt af coronakrisen. Britisk økonomi skrumper i hurtigste tempo nogensinde, siger han i en kommentar til tallene.

- Storbritannien er det land, der har oplevet den største nedtur i andet kvartal - end ikke Spanien, Italien og Frankrig har oplevet så stor tilbagegang.

Han betegner derfor udviklingen som en historisk nedtur for britisk økonomi.

Ifølge Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk er det første gang i historien, at den britiske økonomi går så meget tilbage i et enkelt kvartal.

Han siger, at det blandt andet er dyre hjælpepakker for lønmodtagere, der er gået hårdt ud over økonomien.

- Vi vurderer, at hjælpepakkerne har været nødvendige for at forhindre, at krisen bliver for langvarig. Den negative effekt, vi har set på den økonomiske vækst, har været uundgåelig, siger han i en kommentar.

Kilde: /ritzau/